I Rusland bliver befolkningen krigstræt, og håbet om en hurtig fred i Ukraine virker stadig fjernt. Ifølge en analyse står Putins kampvogn også stille, og Kremls magtgrupper er ikke enige om fortsat krigsførelse. Hvad der sker, afhænger af internt pres og omkostningernes konsekvenser.
Indledende signal
Hændelse 15. maj 03.30
45
Putins kampvogn står stille – Ruslands fredsduer får luft under vingerne
Under udvikling·15. maj 03.42
Ruslands fastlåste krig styrker pres for fred
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Putins weekendbemærkning om, at krigen i Ukraine "snart" vil være afsluttet, lød som et muligt signal om bevægelse. Men bag formuleringen står et mere nøgternt billede: Rusland virker mindre i stand til at gennemtvinge sine mål militært, mens Kreml stadig ikke viser tegn på at være klar til de indrømmelser, en reel fredsaftale kræver.
Det nye er derfor ikke, at Moskva taler om fred. Det nye er, at krigen i stigende grad ligner en strategisk belastning for Rusland selv, også inde i systemet omkring Putin.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
En fastlåst krig ændrer magtbalancen i Kreml
I den russiske magtelite har der længe eksisteret en spænding mellem dem, der vil fortsætte krigen med maksimal hårdhed, og dem, der ser et behov for at fryse konflikten eller søge en mere stabil udgang. Den første gruppe har haft medvind, så længe Kreml kunne hævde fremdrift ved fronten og holde fortællingen om historisk uafvendelig sejr i live.
Den fortælling er blevet sværere at sælge.
Rusland producerer stadig store mængder ammunition og kan fortsat mobilisere personel, men gevinsterne på slagmarken er dyrekøbte og ofte begrænsede. Vestlige efterretninger og uafhængige analyser har gennem længere tid peget på, at russiske styrker betaler en høj pris i materiel og mandskab for små territoriale fremskridt, mens forsvarsudgifterne er løftet markant i det russiske statsbudget. [1] [2]
Det er netop i sådanne perioder, at de mere pragmatiske stemmer i et autoritært system kan få mere plads, ikke nødvendigvis fordi de er blevet stærkere, men fordi virkeligheden er blevet sværere at ignorere.
Fredsduer med meget korte vinger
Det betyder ikke, at der er opstået et stærkt russisk fredsparti i vestlig forstand. De aktører, der kan ønske en pause eller en forhandlet løsning, gør det primært for at bevare regimet, stabilisere økonomien og konsolidere de gevinster, Rusland allerede har opnået. Det er ikke en kurs mod kompromis for kompromisets skyld.
Kremls grundposition ser fortsat hård ud. Moskva holder fast i krav, som i praksis ville tvinge Ukraine til at acceptere tab af territorium og begrænsninger på egen sikkerhedspolitik. Derfor er der stadig langt fra retoriske fredssignaler til substans ved et forhandlingsbord. [3]
Militær styrke bliver i stigende grad iscenesættelse
Det mønster passer med det, vi tidligere har beskrevet om Ruslands Sarmat-program. Kreml fortsætter med at fremhæve tunge symbolske våbensystemer og atomar signalering, mens de mere jordnære spørgsmål handler om industriel belastning, forsinkelser og et militær, der er slidt af en lang udmattelseskrig.
Når Putin taler om afslutning på krigen samtidig med, at staten løfter fortællingen om "uovervindelige" kapaciteter, er det ikke et brud med den hidtidige linje. Det er en forlængelse af den. Rusland vil stadig fremstå som en stormagt med fuld handlefrihed, også når den konventionelle krig viser klare begrænsninger.
Det er værd at hæfte sig ved timingen. De russiske signaler om fred kommer ikke i en fase, hvor Moskva tydeligt dominerer. De kommer i en fase, hvor krigen er blevet dyr, langsom og politisk mere risikabel på mellemlangt sigt.
Ukraine og Vesten ser noget andet end forsoning
Set fra Kyiv giver Putins ord i sig selv ingen grund til optimisme. Tværtimod er de seneste døgn blevet ledsaget af fortsat massivt russisk luftpres. Ukrainske opgørelser viser over 1.500 droner sendt mod landet på to dage, og et af de seneste angreb på Kyiv kostede mindst 21 mennesker livet. [3]
Relateret artikel:
Ukraine opjusterer dødstal efter russiske angreb
Det er svært at læse som optakt til en blødere linje.
Det understreger den centrale modsætning i Kremls budskab: Rusland kan tale om fred, samtidig med at det forsøger at forbedre sin position gennem vedvarende vold. Den model har Moskva brugt før. Forhandlinger bliver i den optik ikke et alternativ til militært pres, men et supplement til det.
For Vesten skaber det en klassisk fælde. Hvis enhver russisk antydning af forhandling straks bliver modtaget som et gennembrud, kan det sænke presset på Moskva uden at ændre de faktiske russiske krav. Netop derfor er flere europæiske regeringer blevet mere forsigtige med at læse for meget ind i Kremls formuleringer alene. [4]
Hvad kan de pragmatiske kræfter realistisk opnå?
Hvis de mere forsigtige stemmer i det russiske system får øget vægt, er det mest sandsynlige resultat ikke en omfattende fredsløsning, men et forsøg på våbenhvile, frysning eller et forhandlingsspor, der låser de nuværende frontlinjer fast. Det ville give Rusland mulighed for at trække vejret, genopbygge lagre og reducere det økonomiske og sociale pres hjemme.
Det er også derfor, sådanne signaler mødes med skepsis i Ukraine. En pause kan være taktisk nyttig for begge parter, men den er ikke nødvendigvis det samme som en retfærdig eller holdbar fred.
Det store billede
Putins kampvogn er ikke knust. Men den er tydeligvis ikke længere i stand til at køre derhen, hvor Kreml oprindeligt ville. Det åbner et rum for mere pragmatiske overvejelser i Moskva, også blandt folk, der ellers har accepteret krigen.
Det er den vigtigste ændring lige nu.
Ikke at Rusland er blevet fredeligt, og ikke at en aftale er nært forestående. Men at den lange krig gør det dyrere for Kreml at holde fast i maksimalistiske mål. Når et autoritært system begynder at mærke grænserne for sin egen magt, opstår der ofte mere tale om forhandling. Spørgsmålet er, om talen denne gang dækker over reel bevægelse, eller blot over endnu et forsøg på at købe tid.
Nævnte personer
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Ruslands fastlåste krig øger presset for fred” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10