I Rusland hævdes Satan 2 at være klar til kamp. Eksperter advarer om, at sådanne meldinger ofte bruges som politiske signaler frem for beviser for tekniske gennembrud. Budskabet bidrager til spændinger mellem Vesten og Rusland.
Indledende signal
Hændelse 14. maj 17.00
62
Putin hævder Satan 2 er klar til kamp
Aktuel·14. maj 17.10
Sarmat er kampklar, men tvivlen hænger ved
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Rusland har igen erklæret sit tungeste atommissil, RS-28 Sarmat, for kampklart. I russisk propaganda er det våbnet, Vesten lærte at kende som "Satan 2". Men bag den voldsomme iscenesættelse ligger en langt mindre imponerende historie: et program præget af forsinkelser, tekniske problemer og tvivl om, hvor moden kapaciteten faktisk er.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Kremls budskab er velkendt, timingen er ikke tilfældig
Når Vladimir Putin løfter Sarmat frem, handler det ikke kun om militær signalering. Det er også indenrigspolitik og psykologisk krigsførelse. Missilet er designet til at symbolisere russisk teknologisk overlegenhed og atomar afskrækkelse, især over for USA og Nato. [1]
Sarmat er en tung interkontinental ballistisk raket, udviklet til at erstatte de aldrende sovjetiske SS-18-missiler. Ifølge russiske oplysninger kan den bære flere atomsprænghoveder og lokkeduer, flyve over meget lange afstande og i princippet bruge ruter, der skal gøre den sværere at opfange, også via sydpolen. Det er præcis den type egenskaber, Kreml gerne vil have verden til at fokusere på. [2]
Men det centrale spørgsmål er ikke, hvad missilet på papiret kan. Det er, hvor meget af det Rusland faktisk har fået til at virke.
Den pinlige historie bag "Satan 2"
Sarmat har været omgivet af storladen retorik i årevis. Putin fremhævede systemet allerede i 2018 som en del af en ny generation af "uovervindelige" våben. Siden da er tidsplanen skredet igen og igen. [3]
Russiske myndigheder har flere gange meldt, at missilet snart ville være operativt. Alligevel har åbne kilder og vestlige vurderinger peget på et usædvanligt ujævnt forløb. Testprogrammet har været langsomt, og antallet af kendte succesfulde affyringer har været begrænset for et system, der skulle udgøre kernen i Ruslands landbaserede atomafskrækkelse i de kommende årtier.
Den mest belastende episode kom, da satellitbilleder og analyser pegede på en alvorlig hændelse ved testanlægget Plesetsk. Flere uafhængige eksperter vurderede, at en test kan være endt i en eksplosion i siloen eller kort efter opsendelse. Rusland gav ingen klar offentlig forklaring, men episoden forstærkede billedet af et program, der er langt fra den glatte succesfortælling, Kreml forsøger at sælge. [4]
Få missiler, mange spørgsmål
Selv hvis Sarmat formelt er indfaset i begrænset antal, er det ikke det samme som et fuldt modent våbensystem. Der er forskel på at placere enkelte missiler i drift og på at have en robust, masseproduceret og gennemtestet kapacitet.
Flere analyser peger på, at Rusland kan have haft svært ved både produktion, integration og testforløb. Sanktioner, pres på industrien og belastningen fra krigen i Ukraine gør ikke opgaven lettere. Netop derfor læser mange eksperter Kremls nye melding som en politisk erklæring mindst lige så meget som en teknisk. [5]
Derfor nævner Putin missilet nu
Det passer ind i et bredere mønster, vi allerede har set fra Moskva de seneste dage. Kreml holder fast i fortællingen om styrke og kontrol, også når virkeligheden skærer imod. Det gjaldt den nedskalerede Sejrsdagsparade, og det gælder nu Sarmat.
Budskabet er enkelt: Rusland vil stadig optræde som atomstormagt uden begrænsninger, selv om landet samtidig er presset af en lang krig, økonomiske sanktioner og et mere sårbart sikkerhedsbillede på hjemmebane. Når konventionel militær styrke slides, bliver atomarsenalet endnu vigtigere som symbol og som politisk våben.
Der er også en ekstern målgruppe. Gentagne henvisninger til Sarmat skal minde vestlige regeringer om, at Rusland fortsat råder over strategiske våben med massiv ødelæggelseskraft. Det er afskrækkelse, men også iscenesættelse.
Hvad missilet faktisk ændrer
Det korte svar er: mindre, end retorikken antyder.
Rusland havde allerede før Sarmat et enormt strategisk atomarsenal med landbaserede missiler, ubåde og bombefly. Selv hvis Sarmat bliver fuldt operativt, ændrer det ikke den grundlæggende gensidige afskrækkelse mellem atommagterne. USA og Rusland havde allerede kapacitet til ødelæggende andetslag. [6]
Det nye missil kan på sigt modernisere en del af Ruslands arsenal. Men det ændrer ikke ved, at landets atomtrussel allerede var reel. Derfor bør Sarmat hverken afskrives eller ophøjes til mirakelvåben. Den nøgterne vurdering er, at våbnet er vigtigt som moderniseringsprojekt, men at Kremls markedsføring af det længe har oversteget den dokumenterede driftssikkerhed.
Bundlinjen
Putin vil have verden til at se et frygtindgydende supermissil. Det, verden også bør se, er et program med en besværlig og til tider pinlig tilblivelse.
Sarmat er ikke harmløst. Men det er heller ikke det fejlfri teknologiske monster, russisk propaganda gerne vil gøre det til. Når Kreml igen erklærer "Satan 2" klar til kamp, er det derfor værd at lytte mindre til navnet og mere til historikken. Det er dér, den mest præcise vurdering ligger.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Sarmat er kampklar, men tvivlen om missilet hænger ved” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10