Togulykke i Indonesien dræber mindst fire

Området omkring Bekasi Timur Station, hvor togulykken fandt sted

Maps

Redningsarbejdet var mandag fortsat i gang, og politiet oplyste, at flere passagerer fortsat sad fast i vognene. Indonesiske medier viste billeder af sårede passagerer på bårer ved stationen og redningsfolk, der arbejdede i det sammenkrøllede togmateriel.

En talsperson for den statslige togoperatør KAI bekræftede dødstallet og oplyste, at de sårede var kørt til nærliggende hospitaler. Samtidig advarede en ledende parlamentariker efter et besøg på stedet om, at antallet af døde kan stige.

Foreløbig peger alt på en klassisk højrisiko-fejl

Bekasi er en central del af storbyområdet Jabodetabek, hvor pendlertrafikken er tæt, og hvor selv små fejl kan få store konsekvenser. Det gør også ulykken politisk følsom: Når et tog rammer et andet bagfra tæt ved hovedstaden, bliver spørgsmålet ikke kun, hvad der gik galt, men hvorfor systemet ikke stoppede udviklingen i tide. ^[2]

Et mønster, Indonesien ikke har fået brudt

Indonesiens jernbanehistorik er tung. Landets nationale transportsikkerhedskomité har registreret 100 jernbaneulykker fra 2007 til begyndelsen af 2024. I januar 2024 kostede en anden togkollision i Cicalengka flere mennesker livet og sårede dusinvis. Tidligere samme måned skete også en afsporing i Sidoarjo i Østjava. ^{[3] [4]}

Blik fremad

Ulykken ved Bekasi vil næsten sikkert genantænde debatten om investeringer i signalsystemer og automatiske sikkerhedsbarrierer på de mest belastede linjer omkring Jakarta. Indonesien har vist, at landet kan bygge moderne, automatiserede bybaner som Jabodebek LRT. Mandagens kollision viser, hvor skarp kontrasten stadig er til dele af det konventionelle jernbanenet. Det er her, den egentlige prøve nu ligger. ^[7]