USA angriber iranske tankskibe i Omanbugten

USA's militær oplyser fredag, at det har angrebet to iranske tankskibe i Omanbugten, mens fartøjerne ifølge den amerikanske version var på vej mod en iransk havn i strid med den blokade, Washington indførte i april. CENTCOM skriver, at et tredje iransk skib også blev stoppet onsdag.

Det nye i denne udvikling er ikke bare endnu en episode til søs. Det er, at USA nu går direkte efter iranske tankskibe på ruter ind mod iranske havne, altså selve den maritime livsnerve for Irans olieøkonomi. Dermed bliver blokaden mere konkret, mere voldelig og sværere at beskrive som blot afskrækkelse.

Den amerikanske blokade blev formelt meldt ud 13. april og retter sig mod skibstrafik til og fra iranske havne, ikke mod al passage gennem Hormuzstrædet. Det er en vigtig forskel juridisk og strategisk. En blokade i folkeretlig forstand kræver normalt, at den er offentligt erklæret, effektivt håndhævet og rettet mod en fjendtlig parts havneområde. Amerikanske eksperter i søkrigsret har derfor argumenteret for, at Washington forsøger at give operationen et klassisk juridisk udseende, selv om mandatet fortsat er stærkt omstridt uden en klar FN-forankring. ^{[1] [2]}

Irans økonomiske sårbarhed forklarer, hvorfor netop tankskibe er centrale mål. Landet producerer omkring 3,4 millioner tønder olie om dagen og sidder på nogle af verdens største olie- og gasreserver. En stor del af eksporten er afhængig af ruter gennem Hormuz og Omanbugten. Når USA rammer tankskibe på vej mod iranske havne, rammer det ikke kun enkelte fartøjer, men Irans evne til at holde olieflow, havnedrift og indtjening i gang. ^[3]

Det er også derfor, episoderne hurtigt kan få større betydning end deres taktiske omfang. Kina har allerede presset på for at holde farvandet åbent, fordi kinesiske købere er dybt afhængige af energiflow fra Golfen. Rusland har politisk interesse i at udfordre amerikansk dominans, men har samtidig fordel af høje oliepriser. Begge lande får dermed mere på spil, jo mere USA gør blokaden til et aktivt krigsinstrument. ^[4]

For rederier og forsikringsselskaber er spørgsmålet ikke, hvad Washington kalder operationen. Spørgsmålet er, om tankskibe på vej mod iranske havne nu reelt kan blive angrebet som led i amerikansk håndhævelse. Det løfter risikoen for nye præmiestigninger, dyrere fragt og fortsat nervøsitet på oliemarkedet. ^{[5] [6]}

Fredagens angreb viser, at USA's blokade ikke længere kun er en juridisk gråzone og en politisk trussel. Den fungerer nu som en aktiv militær kampagne mod Irans søbårne olieinfrastruktur.

Det gør konflikten farligere, også hvis begge sider fortsat insisterer på, at en formel våbenhvile stadig eksisterer. I praksis ligner det mere og mere økonomisk krig til søs.