Krigsret er en militær domstol eller rettergang, der bruges til at behandle sager om overtrædelser af militære regler og i nogle tilfælde krigens love. Begrebet dækker både selve domstolen og den proces, hvor en person bliver stillet for en militær ret. Krigsret adskiller sig fra de almindelige civile domstole ved, at den er knyttet til de væbnede styrker og deres særlige disciplin, ansvar og kommandovej.
Hvad betyder krigsret?
I praksis bruges krigsret typisk i sager, hvor soldater eller andre personer under militær myndighed er anklaget for alvorlige tjenesteforseelser. Det kan for eksempel være ulydighed, desertering, magtmisbrug eller handlinger under væbnet konflikt, som strider mod reglerne for krigsførelse. I nogle sammenhænge bruges ordet også bredere om militær retspleje som helhed.
Historisk har krigsret haft stor betydning i perioder med krig eller undtagelsestilstand, hvor stater har ønsket hurtig og intern behandling af sager i forsvaret. Samtidig er området ofte omdiskuteret, fordi militære domstole skal balancere hensynet til disciplin med den tiltaltes retssikkerhed.
Krigsret og international ret
Krigsret må ikke forveksles med internationale krigsforbryderdomstole. En krigsret er normalt national og militær, mens internationale domstole behandler alvorlige forbrydelser som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab på tværs af landegrænser. Hvis en soldat anklages for at have overtrådt krigens love, kan sagen derfor i nogle tilfælde have både en militær og en international dimension.
I nyhederne dukker ordet ofte op, når der rapporteres om soldater, militær disciplin eller ansvar under konflikt. Derfor er det vigtigt at kende begrebet, fordi det siger noget om, hvordan stater håndhæver regler i krig, og hvordan retssikkerhed bliver sat på prøve i nogle af de mest alvorlige situationer.