USA strammer adgangen til abortpillen mifepriston

En ny afgørelse fra den føderale appelret Fifth Circuit skærper adgangen til abortpillen mifepriston i USA. Retten har midlertidigt genindført kravet om fysisk udlevering, så pillen ikke længere frit kan sendes med posten eller udskrives via telemedicin under de regler, som den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA gjorde permanente i 2023. ^[1]

Det er en markant ændring i praksis for medicinsk abort, som i dag er den mest udbredte abortmetode i USA. Og det rammer hårdest dér, hvor adgangen i forvejen er tynd, især i stater med abortforbud, store afstande og få klinikker. ^[2]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En dom, der går direkte efter FDA's lempelse

Sagen udspringer af et søgsmål fra Louisiana, som har angrebet FDA's beslutning om at gøre de midlertidige covidregler permanente. Under pandemien ophævede myndigheden kravet om fysisk fremmøde for at få mifepriston. I 2023 blev den ordning gjort varig, hvilket åbnede for konsultationer via telemedicin og forsendelse med post. ^[3]

Louisiana, USA – stedet for sagsanlægget, der udfordrer FDA's lempelse af mifepriston og påvirker landets adgang til medicinsk abort

Fifth Circuit sætter nu den del på pause. Retten begrunder indgrebet med, at den føderale lempelse kolliderer med Louisianas abortforbud og statens egen politik om fosterets juridiske status. Med andre ord: Appelretten lægger vægt på statens interesse i at forhindre, at en føderal distributionsmodel undergraver lokale forbud. ^[1]

Det er juridisk og politisk sprængstof. For her handler sagen ikke kun om et lægemiddel, men om hvor langt en føderal myndighed kan gå i at sikre adgang til en behandling, som flere delstater aktivt forsøger at stoppe.

Baggrunden: Fra stram kontrol til postordre

Mifepriston blev godkendt af FDA i 2000 under et meget restriktivt regime med lægelig overvågning og flere fysiske besøg. I 2016 blev reglerne lempet: brugen blev udvidet til 10. graviditetsuge, og også andre sundhedsprofessionelle end læger kunne udskrive midlet. I 2021 droppede FDA håndhævelsen af kravet om fysisk udlevering, og i 2023 blev det skrevet ind som fast praksis. ^[4]

Det var den ændring, der gjorde telemedicinsk abort til en central kanal i USA efter højesterets Dobbs-dom, som fjernede den føderale ret til abort. Siden da er medicin sendt på tværs af statsgrænser blevet et af de vigtigste redskaber for patienter i stater med næsten totale forbud.

Nye analyser viser, at omtrent hver fjerde abort i USA nu sker via telemedicin. Omkring halvdelen af disse forløb involverer læger i stater med såkaldte shield laws, der skal beskytte udbydere, som sender abortmedicin til patienter i mere restriktive stater. ^[2]

Hvad afgørelsen betyder i praksis

For patienter i stater, hvor abort fortsat er lovlig, betyder afgørelsen ikke nødvendigvis, at medicinsk abort forsvinder. Men den gør adgangen mere besværlig: fysisk fremmøde, mere rejsetid, højere omkostninger og mindre fleksibilitet.

For patienter i stater med forbud er konsekvensen mere direkte. Postforsendelse og telemedicin har i mange tilfælde været den eneste realistiske vej uden at skulle rejse over statsgrænser. Når den kanal begrænses, rammer det især mennesker i landdistrikter, personer med lav indkomst, mennesker med handicap og dem, som lever under voldelige eller kontrollerende forhold. ^[5]

Det er også her, konflikten mellem delstater bliver skarpest. New York og andre stater med shield laws har forsøgt at beskytte læger, der behandler patienter i forbudsstater. Louisiana og Texas har allerede anlagt sager mod en læge i New York for at sende abortmedicin ind i deres stater. Fifth Circuits kendelse vil næsten med garanti give ny energi til den type sager. ^[6]

Ikke første slag om mifepriston

Afgørelsen kommer, selv om USA's højesteret i 2024 afviste et andet forsøg på at begrænse mifepriston. Dengang slog dommerne enstemmigt fast, at de sagsøgende grupper og læger ikke havde den nødvendige retlige adgang til at føre sagen. ^[7]

Det stoppede imidlertid ikke nye angreb. Højesteret tog ikke stilling til selve stoffets sikkerhed eller til, om FDA havde handlet korrekt. Den lod blot spørgsmålet om partsstatus afgøre sagen. Dermed stod døren på klem for nye søgsmål fra aktører, der kan påberåbe sig en mere direkte skade, som eksempelvis en stat. ^[8]

Netop det udnytter Louisiana nu.

Den politiske kamp fortsætter

Aborttilhængere kalder afgørelsen et frontalangreb på videnskab og etableret sundhedspraksis. Modstanderne fejrer den som et opgør med, hvad de ser som en ulovlig udvidelse af abortadgangen under Biden-administrationen.

Juridisk er sagen langt fra slut. En lavere ret havde tidligere på måneden sat sagen på pause, mens Trump-administrationen gennemgår FDA's linje. Fifth Circuit har nu valgt at gribe ind alligevel og ændrer dermed spillereglerne med det samme.

Blik fremad

Det afgørende spørgsmål er ikke kun, om mifepriston fortsat er lovligt. Det er, hvem der i praksis kan få fat i det.

Hvis den nye begrænsning bliver stående, flytter kampen fra lægemidlets godkendelse til distributionsvejene: klinikbesøg, rejser til andre stater, shield laws og nye retssager om postforsendelse på tværs af statsgrænser. Det er dér, næste fase af USA's abortopgør kommer til at stå.

Amerikansk domstol begrænser forsendelse af abortmidlet mifepriston