En 2+1-vej er en vejtype med tre spor, hvor fordelingen skifter over strækningen. I et afsnit er der to spor i den ene retning og ét spor i den modsatte, og efter nogle kilometer bytter det. Formålet er at give sikre muligheder for overhaling uden at bygge en fuld motorvej.
Hvordan fungerer en 2+1-vej?
På en 2+1-vej får bilister på skift et ekstra spor til at overhale langsommere trafik, som for eksempel lastbiler eller landbrugskøretøjer. Når vejens udformning skifter, er det så den modsatte kørselsretning, der får to spor. Ofte bruges midterautoværn eller andre adskillelser for at mindske risikoen for frontalkollisioner.
Denne løsning bruges typisk på strækninger, hvor trafikken er for stor til en almindelig landevej, men ikke nødvendigvis stor nok til en motorvej. Den kan derfor ses som en mellemform mellem en traditionel tosporet vej og en større, mere kapacitetsstærk vej.
Fordele og begrænsninger
Den store fordel ved en 2+1-vej er, at den kan forbedre både fremkommelighed og trafiksikkerhed. Bilister får flere planlagte muligheder for at overhale, og det kan reducere farlige overhalinger i modkørende spor. Samtidig er løsningen ofte billigere og mindre pladskrævende end at udvide til fire spor.
Der er dog også begrænsninger. Kapaciteten er lavere end på en motorvej, og trafikken kan blive sårbar, hvis mange køretøjer skal flette sammen, når det ekstra spor ophører. Derfor kræver 2+1-veje tydelig skiltning, god vejafmærkning og en udformning, som gør skiftene lette at forstå.