En 60-dagesplan er en tidsafgrænset plan, hvor man sætter mål, delmål og konkrete handlinger for at nå et bestemt resultat inden for 60 dage. Begrebet bruges både i politik, erhvervsliv, diplomati og organisationer, når der er behov for en stram tidsramme og tydelig fremdrift. Formålet er at gøre en proces mere overskuelig og sikre, at parterne ved, hvad der skal ske hvornår.
Hvordan en 60-dagesplan fungerer
En 60-dagesplan beskriver typisk, hvad der skal opnås i løbet af perioden, hvem der har ansvaret, og hvilke milepæle der skal nås undervejs. Det kan for eksempel være forhandlinger om en aftale, en politisk reform, en virksomhedsomlægning eller en kommunikationsindsats. Planen fungerer som en slags køreplan, der gør det lettere at følge udviklingen og holde beslutningstagere fast på deres løfter.
I praksis kan en 60-dagesplan indeholde en startfase med analyse og afklaring, en midterfase med forhandling eller gennemførelse og en afsluttende fase, hvor resultater samles, og en endelig aftale eller beslutning falder på plads. Tidsfristen er ofte vigtig i sig selv, fordi den skaber pres for handling og begrænser risikoen for, at processen trækker ud.
Hvor begrebet bruges
I nyheder og aktuel politik ses ordet ofte, når regeringer, myndigheder eller internationale aktører lover en løsning inden for to måneder. Det kan også bruges i virksomheder, hvor ledelsen arbejder efter en fast plan for at løse et problem eller gennemføre en strategi hurtigt. En 60-dagesplan er dog ikke en garanti for succes. Hvis målene er uklare, eller parterne er dybt uenige, kan planen ende med at blive forlænget eller justeret.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det siger noget om tempo, politisk vilje og forventningspres. Når en sag kobles til en 60-dagesplan, får offentligheden et klart pejlemærke for, hvornår der bør komme synlige resultater.