Antisemitisme er fjendtlighed, fordomme, diskrimination eller vold rettet mod jøder som gruppe eller mod jødiske institutioner og symboler. Begrebet dækker både åbenlyst had, stereotype forestillinger og mere indirekte former for forskelsbehandling. Antisemitisme kan vise sig i sprog, politik, chikane, hærværk, trusler og fysiske angreb.
Historisk baggrund og former
Antisemitisme har dybe historiske rødder i Europa og Mellemøsten. Selve ordet blev udbredt i 1800-tallet, men fjendtlighed mod jøder fandtes længe før. Gennem historien er jøder blevet gjort til syndebukke i perioder med kriser, sygdom og politisk uro. Forestillinger om, at jøder skulle have skjult magt eller være ansvarlige for samfundets problemer, har været gennemgående temaer.
I dag kan antisemitisme være både klassisk og moderne. Den klassiske form bygger ofte på myter om grådighed, illoyalitet eller verdensomspændende kontrol. Den moderne form kan dukke op i sociale medier, i politiske miljøer eller i hadefulde ytringer forklædt som humor eller "kritik". Det er vigtigt at skelne mellem legitim kritik af staten Israels politik og antisemitisme. Kritikken bliver antisemitisk, når jøder generelt gøres ansvarlige for Israels handlinger, eller når gamle antijødiske stereotyper gentages.
Hvordan det viser sig i praksis
Antisemitisme kan ramme både enkeltpersoner og samfund. Det kan være en elev, der møder hån for at bære jødiske symboler, en synagoge der udsættes for hærværk, eller opslag online der spreder konspirationer om jødisk indflydelse. Også udelukkelse fra fællesskaber, arbejdspladser eller offentlige rum kan være udtryk for antisemitisk diskrimination.
Hvorfor begrebet er vigtigt
At forstå antisemitisme er centralt, fordi den ikke kun rammer jøder, men også underminerer demokrati, religionsfrihed og social tillid. I aktuelle nyheder spiller begrebet en vigtig rolle, når hadforbrydelser, krig, identitetspolitik og debat om grænserne for ytringer og diskrimination bliver diskuteret.