Antimuslimsk had er had,
fjendtlighed eller diskrimination rettet mod muslimer som gruppe, eller mod personer, der bliver opfattet som muslimer. Begrebet dækker både handlinger, ytringer og holdninger, der nedgør, truer eller udelukker mennesker på grund af deres faktiske eller formodede tilknytning til islam.
Hvad dækker begrebet over?
Antimuslimsk had kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være chikane i det offentlige rum, hadefulde opslag på sociale medier, diskrimination på arbejdsmarkedet eller hærværk mod moskeer og muslimske gravpladser. I de mest alvorlige tilfælde handler det om trusler og vold. Begrebet bruges ofte i samme sammenhæng som islamofobi, men der er debat om, hvordan ordene skal afgrænses. Nogle bruger islamofobi om fordomme og frygt for islam eller muslimer, mens antimuslimsk had især peger på konkrete fjendtlige handlinger og hadforbrydelser.
Et vigtigt skel går mellem kritik af religion og had mod mennesker. Det er legitimt at kritisere religiøse idéer, praksisser eller institutioner i et demokratisk samfund. Antimuslimsk had opstår, når kritik glider over i generaliseringer, dæmonisering eller opfordringer til at mistænkeliggøre, udskamme eller skade muslimer som gruppe.
Hvorfor er definitionen omdiskuteret?
Myndigheder og organisationer arbejder i disse år med at definere antimuslimsk had mere præcist. Formålet er ofte at gøre det lettere at registrere hadforbrydelser, beskytte udsatte grupper og skabe klarhed for politi, skoler og offentlige institutioner. Samtidig er definitionerne politisk følsomme, fordi de skal balancere hensynet til
ytringsfrihed med behovet for at bekæmpe diskrimination og vold.
Debatten har betydning i aktuelle samfundsforhold, fordi spørgsmål om
integration, sikkerhed,
religionsfrihed og minoriteters rettigheder fylder meget i den offentlige samtale. Derfor er antimuslimsk had et centralt begreb, når man vil forstå både hadforbrydelser og den bredere debat om sammenhængskraft i samfundet.