En bombetrussel er en meddelelse, mundtlig, skriftlig eller digital, om at en bombe eller anden sprængladning vil blive udløst et bestemt sted. Truslen kan være reel, falsk eller fremsat for at skabe frygt og forstyrrelse. Uanset om der faktisk findes en bombe, bliver en bombetrussel behandlet som en alvorlig sikkerhedshændelse, fordi konsekvenserne kan være meget store.
Hvad dækker begrebet over?
En bombetrussel kan rettes mod for eksempel lufthavne, togstationer, skoler, offentlige bygninger, virksomheder eller større arrangementer. Den kan komme via telefon, e-mail, sociale medier eller anonyme opslag på nettet. Myndighederne vurderer normalt både truslens indhold, afsenderens troværdighed og den konkrete risiko på stedet.
Falsk alarm eller reel fare?
Mange bombetrusler viser sig at være fup, chikane eller forsøg på at sprede panik. Men myndighederne kan ikke gå ud fra, at en trussel er harmløs. Derfor bliver procedurerne ofte de samme i begyndelsen, uanset om kilden virker troværdig eller ej. Et klassisk eksempel er en lufthavn, hvor en enkelt trussel kan føre til forsinkelser, sikkerhedskontrol og midlertidig lukning af områder.
Begrebet hænger tæt sammen med terrorberedskab, offentlig sikkerhed og digital chikane. I nyhedsdækningen bruges ordet både om konkrete hændelser og om den efterfølgende efterforskning.