En strafferetlig trussel er en trussel, som efter omstændighederne kan straffes efter straffeloven. Det afgørende er ikke kun, at nogen føler sig ubehageligt berørt, men om udsagnet eller handlingen har en sådan karakter, at den er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for vold, skade, tvang eller anden ulovlig handling. Trusler kan fremsættes mundtligt, skriftligt, digitalt eller gennem adfærd.
Hvornår er en trussel strafbar?
Ikke enhver skarp bemærkning eller vred udtalelse er en strafferetlig trussel. Der skal normalt være tale om en ytring eller handling, som fremstår tilstrækkeligt alvorlig og konkret. Myndighederne vil ofte se på sammenhængen, ordvalget, relationen mellem parterne og om truslen virker reel for modtageren.
En besked som "jeg finder dig og gør dig fortræd" kan for eksempel vurderes anderledes end en løs, ophidset bemærkning uden nærmere indhold. Også indirekte trusler kan være strafbare, hvis de tydeligt signalerer fare. På nettet ses det ofte i chikane, stalking eller hadbeskeder, hvor gentagelse og kontekst kan skærpe alvoren.
Ytringsfrihed, beviser og vurdering
Beviser kan være sms'er, mails, opslag på sociale medier, lydoptagelser eller vidneforklaringer. Det er ikke altid nødvendigt, at gerningspersonen havde mulighed for straks at føre truslen ud i livet. Det centrale er ofte, om truslen objektivt set var egnet til at skabe alvorlig frygt.