En brandbombe er en bombe, der først og fremmest er konstrueret til at starte ild. I modsætning til sprængbomber, som primært virker gennem trykbølge og eksplosion, er brandbombens formål at antænde bygninger, køretøjer, infrastruktur eller andre mål. Den kan indeholde brændbare stoffer, som ved nedslag eller udløsning sætter ild til omgivelserne og gør slukning vanskelig.
Hvad kendetegner en brandbombe?
Brandbomber er udviklet til at skabe omfattende brande, ofte over større områder. Effekten afhænger af materialerne i målet og af de omgivende forhold, for eksempel tæt bebyggelse, tørre overflader eller begrænset adgang til brandslukning. Derfor kan sådanne våben få særligt alvorlige følger i byer, hvor ild hurtigt kan sprede sig fra bygning til bygning.
Historisk forbindes brandbomber især med luftkrig under Anden Verdenskrig. Her blev de brugt i stor skala mod byområder for at skabe ildstorme, ødelægge boliger, fabrikker og forsyningslinjer samt svække civilbefolkningens modstandskraft. Ordet "brandbombe" ses også i tyske kilder fra perioden, hvor det direkte svarer til det engelske "incendiary bomb".