Et civilt mål er et mål, der består af civile personer eller civile genstande, som for eksempel boliger, hospitaler, skoler, elnet, vandforsyning eller anden infrastruktur, der ikke har et militært formål. I krigens folkeret er civile og civile objekter som udgangspunkt beskyttet mod angreb. Begrebet bruges ofte i dækningen af krig og konflikter, hvor spørgsmålet er, om et angreb ramte et lovligt militært mål eller et civilt mål.
Hvad betyder civilt mål i folkeretten?
Kernen i international humanitær ret er princippet om sondring. Det betyder, at parter i en væbnet konflikt skal skelne mellem militære mål på den ene side og civile personer og civile objekter på den anden. Civile er personer, som ikke er medlemmer af de væbnede styrker, og civile objekter er genstande, som ikke er militære mål.
Et civilt mål må derfor ikke bevidst angribes. Hvis en part alligevel retter et angreb mod civile eller civil infrastruktur uden militær nødvendighed, kan det være et brud på krigens regler og i alvorlige tilfælde en krigsforbrydelse. Beskyttelsen gælder dog ikke på samme måde, hvis et objekt faktisk bruges til militære formål. En bygning kan for eksempel miste sin civile beskyttelse, hvis den anvendes som kommandocentral, våbenlager eller affyringsposition.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
I nyhedsrapportering bruges ordet ofte, når medier, myndigheder eller internationale organisationer vurderer følgerne af et angreb. Hvis et hospital, en skole eller en boligblok bliver ramt, opstår der hurtigt spørgsmål om, hvorvidt der var tale om et civilt mål, og om angrebet var ulovligt.
Begrebet er også vigtigt, fordi moderne konflikter ofte foregår i tætbefolkede områder, hvor forskellen mellem civil og militær brug kan være vanskelig at fastslå. Netop derfor spiller dokumentation, efterforskning og uafhængig vurdering en central rolle. I aktuelle internationale konflikter er spørgsmålet om angreb på civile mål centralt for både krigens lovlighed, den humanitære situation og den politiske debat.