CO2-afgift er en afgift på udledning af kuldioxid og i nogle ordninger også andre drivhusgasser. Formålet er at sætte en pris på forurening, så det bliver dyrere at bruge fossile brændsler som kul, olie og gas. Tanken er, at virksomheder og forbrugere får et økonomisk incitament til at spare energi, vælge renere løsninger og investere i teknologi med lavere udledning.
Hvordan virker en CO2-afgift?
En CO2-afgift lægges typisk på brændsler eller energiprodukter ud fra, hvor meget CO2 de udleder. Jo højere udledning, jo større afgift. Det betyder, at klimabelastning bliver en del af den pris, man betaler. Når forurening koster mere, kan det ændre adfærd, for eksempel ved at gøre energieffektivisering, elektrificering eller vedvarende energi mere attraktivt.
Danmark var blandt de tidlige lande, der indførte en CO2-afgift, allerede i 1992. Siden er afgiften blevet en del af den bredere klimapolitik og har været justeret i takt med nye mål og politiske aftaler. Princippet er enkelt, men den konkrete udformning kan være kompleks, fordi forskellige sektorer kan være omfattet på forskellige måder.
Hvor bruges den, og hvorfor diskuteres den?
CO2-afgifter bruges ofte i energi- og industripolitik, men debatten er i stigende grad rykket til områder som landbrug og transport. I Danmark vakte det stor opmærksomhed, da der i 2024 blev truffet beslutning om at indføre CO2-prissætning på landbrugets udledninger. Det blev set som et markant skridt i international klimapolitik.
Tilhængere mener, at en CO2-afgift er et effektivt og markednært redskab, fordi den belønner dem, der kan reducere udledninger billigst og hurtigst. Kritikere peger på, at afgiften kan ramme skævt, hvis ikke den ledsages af støtteordninger, overgangsregler eller social kompensation.
Derfor er begrebet vigtigt
CO2-afgift er centralt i diskussionen om, hvordan samfund kan nå klimamål uden at forbyde alle udledninger direkte. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det forbinder klima, økonomi, erhvervsliv og hverdagsforbrug i én og samme politiske beslutning.