Dahieh-doktrin, også skrevet Dahiya-doktrin, er betegnelsen for en israelsk militær strategi, som forbindes med brug af overvældende og uforholdsmæssig magt mod områder, hvor en fjendtlig væbnet gruppe opererer. Navnet stammer fra Dahieh, en forstad syd for Beirut, som blev hårdt ramt under krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006. Doktrinen omtales ofte som en strategi, der ikke kun retter sig mod militære mål, men også mod den infrastruktur og de omgivelser, som modstanderen er indlejret i.
Hvad går doktrinen ud på?
I sin kerne bygger Dahieh-doktrinen på tanken om afskrækkelse gennem massiv ødelæggelse. Logikken er, at en modstander skal påføres så store omkostninger, at det bliver mindre sandsynligt, at gruppen angriber igen. I praksis forbindes doktrinen derfor med omfattende bombardementer og ødelæggelse af bygninger, veje, energiforsyning og andre civile strukturer i områder, hvor militante grupper har tilstedeværelse.
Kritikere siger, at denne tilgang udvisker grænsen mellem militære og civile mål. Derfor bliver doktrinen ofte nævnt i debatter om folkeret, proportionalitet og mulige krigsforbrydelser. Tilhængere har omvendt fremstillet den som en hård, men nødvendig metode mod ikke-statslige aktører, der opererer fra tætbefolkede byområder.
Hvorfor er begrebet omstridt?
Begrebet er stærkt politiseret, fordi det knytter militær strategi sammen med civile tab. Når doktrinen nævnes i forbindelse med konflikter i Libanon eller Gaza, handler diskussionen derfor ikke kun om taktik, men også om moral og jura. Et eksempel er, når angreb på et område med en væbnet gruppes tilstedeværelse også ødelægger boligkvarterer, hospitaler eller anden civil infrastruktur.
Derfor er det vigtigt
Dahieh-doktrin er vigtig at forstå, fordi den bruges til at beskrive en type krigsførelse, som præger nutidige konflikter i Mellemøsten. Begrebet hjælper med at forklare, hvorfor debat om luftangreb, civile tab og international lov fylder så meget i aktuelle nyheder.