Hvordan fungerer video-deepfakes?
Video-deepfakes bliver typisk lavet ved at træne AI-modeller på mange billeder, videoklip eller lydoptagelser af en person. På den måde lærer systemet personens ansigtstræk, stemme og bevægelser at kende. Derefter kan teknologien sætte disse træk ind i en ny video eller ændre en eksisterende optagelse, så den fremstår troværdig.
Nogle deepfakes bruges til underholdning, satire eller filmproduktion, hvor man for eksempel kan få en skuespiller til at ligne en yngre udgave af sig selv. Men teknologien kan også misbruges. Den kan bruges til chikane, sexvideoer uden samtykke, svindel eller desinformation, hvis en kendt person, politiker eller privatperson fremstilles falsk i kompromitterende eller vildledende situationer.
Hvorfor er det et problem?
Jo bedre teknologien bliver, desto sværere kan det være at skelne mellem ægte og falske videoer. Det udfordrer tilliden til det, vi ser på sociale medier, i nyhedsstrømmen og i offentlig debat. Selv når en video afsløres som falsk, kan skaden allerede være sket, fordi indhold hurtigt kan blive delt bredt.
Derfor arbejder platforme, medier og myndigheder med at opdage og mærke manipuleret indhold. For almindelige brugere handler det om kildekritik, at tjekke afsender, sammenligne med troværdige medier og være ekstra skeptisk over for opsigtsvækkende videoer. Video-deepfakes er vigtige i aktuelle nyheder, fordi de påvirker både digital sikkerhed, privatliv og tilliden til information i den offentlige debat.