Disfiguring surgery er kirurgi, som efterlader en varig og tydelig ændring af en persons udseende, ofte i ansigtet, på halsen eller andre synlige dele af kroppen. Begrebet bruges typisk om
indgreb, hvor væv fjernes, ændres eller beskadiges på en måde, der kan føre til vansiring. Det kan ske som en nødvendig del af behandling, for eksempel ved kræft, alvorlige skader eller andre sygdomme, men ordet kan også bruges om fejlbehandlinger, der giver permanente synlige følger.
Hvad dækker begrebet over?
Disfiguring surgery handler ikke om almindelig kosmetisk kirurgi, der har til formål at forbedre udseendet efter eget ønske. I stedet beskriver det operationer, hvor resultatet kan være en deformitet eller et markant ændret udseende. Det kan for eksempel være operationer for hoved- og halskræft, hvor kirurgen må fjerne dele af kæben, næsen eller huden for at redde liv eller bremse sygdom.
Begrebet kan også optræde i juridiske og medicinske sammenhænge, når man skelner mellem kosmetiske indgreb og rekonstruktiv kirurgi. Rekonstruktiv kirurgi har ofte til formål at genopbygge kroppen efter medfødte misdannelser, ulykker, traumer eller sygdom. Her kan den første operation være vansirende, mens efterfølgende plastikkirurgi forsøger at genskabe funktion og udseende.
Medicinske og menneskelige konsekvenser
Konsekvenserne af disfiguring surgery er ikke kun fysiske. En person kan miste funktioner som tale, synkeevne eller mimik, afhængigt af hvor indgrebet er foretaget. Samtidig kan ændringer i udseendet påvirke selvopfattelse, sociale relationer og mental trivsel. Derfor indgår psykologisk støtte og
rehabilitering ofte som en vigtig del af forløbet.
I
nyhedsdækning bruges udtrykket især, når man beskriver alvorlig sygdom, krigsskader, vold, ulykker eller sundhedsskandaler. Begrebet er vigtigt i aktuelle samfundsdebatter, fordi det berører både patientrettigheder, adgang til rekonstruktiv behandling og de menneskelige følger af kirurgiske indgreb.