Et distributionsnet er den del af elsystemet, der bringer elektricitet fra transformerstationer og regionale net frem til slutbrugerne. Det er altså det lokale elnet, som forsyner boliger, virksomheder, skoler og hospitaler med strøm i hverdagen. Hvor transmissionsnettet transporterer elektricitet over lange afstande ved høj spænding, arbejder distributionsnettet på lavere spændingsniveauer tæt på forbrugerne.
Sådan fungerer distributionsnettet
Distributionsnettet består af kabler, luftledninger, transformerstationer, målere og tekniske anlæg, der tilsammen sørger for, at strømmen når sikkert frem. Når elektricitet produceres på kraftværker, vindmøller eller solcelleanlæg, sendes den først gennem transmissionsnettet. Derefter omdannes spændingen i transformerstationer, så strømmen kan fordeles lokalt gennem distributionsnettet.
I praksis betyder det, at nettet skal kunne håndtere både almindeligt forbrug og store udsving. En vintermorgen, hvor mange tænder varme og lys samtidig, belastes nettet anderledes end en sommerdag med høj produktion fra solceller. Netselskaber overvåger derfor nettet løbende for at undgå overbelastning og afbrydelser.
En central del af den grønne omstilling
Distributionsnettet har fået en endnu vigtigere rolle, fordi energisystemet ændrer sig. Tidligere gik strømmen typisk én vej, fra store kraftværker til forbrugerne. I dag leverer mange husstande og virksomheder også selv strøm til nettet via solceller, batterier eller lokale energianlæg. Det stiller nye krav til fleksibilitet, digital styring og investeringer i kapacitet.
Når flere elbiler skal lades, og flere hjem opvarmes med varmepumper, øges presset på de lokale net. Derfor er distributionsnettet ikke bare teknisk infrastruktur, men en forudsætning for elektrificering, forsyningssikkerhed og klimamål. Begrebet er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi debatter om strømpriser, netudbygning og grøn omstilling ofte begynder i det lokale elnet.