Driftsøkonomi beskriver økonomien i den daglige drift af en virksomhed, organisation eller offentlig tjeneste. Begrebet dækker de løbende indtægter, udgifter og prioriteringer, som får en aktivitet til at fungere i praksis. Det handler altså ikke først og fremmest om store investeringer eller finansiering, men om, hvordan man bruger penge og ressourcer fra dag til dag, så driften hænger sammen.
Hvad dækker driftsøkonomi over?
I praksis omfatter driftsøkonomi blandt andet udgifter til løn, energi, husleje, vedligeholdelse, materialer, transport og administration. På indtægtssiden kan det være salg, brugerbetaling, tilskud eller bevillinger. Når man vurderer driftsøkonomi, ser man på, om de løbende aktiviteter giver overskud, balance eller underskud, og om ressourcerne bliver brugt effektivt.
Et hospital kan for eksempel have en sund driftsøkonomi, hvis den daglige drift, personaleplanlægning og brug af udstyr er tilpasset budgettet. En virksomhed kan på samme måde have høj omsætning, men svag driftsøkonomi, hvis de faste og variable omkostninger er for høje. Begrebet bruges derfor både i private virksomheder, foreninger, landbrug og den offentlige sektor.
Forskellen på drift og investering
Det er vigtigt at skelne mellem driftsøkonomi og anlægs- eller investeringsøkonomi. Hvis en kommune bygger en ny skole, er selve byggeriet en investering. Når skolen bagefter skal opvarmes, rengøres, bemandes og vedligeholdes, er det driftsøkonomi. En beslutning kan derfor se billig ud i starten, men blive dyr i drift over tid.
Derfor er driftsøkonomi vigtig
Driftsøkonomi er central, fordi den viser, om en aktivitet er bæredygtig i hverdagen. I den offentlige debat bruges begrebet ofte, når politikere, virksomheder og institutioner diskuterer effektiviseringer, budgetter og kvalitet i velfærd eller service. Forståelse af driftsøkonomi er derfor vigtig i aktuelle nyheder om alt fra kommunale besparelser til virksomheders regnskaber og prioriteringer.