ENSO er en forkortelse for El Niño-Southern Oscillation. Det er et naturligt tilbagevendende klimamønster i det tropiske Stillehav, hvor ændringer i havets overfladetemperatur og atmosfærens vinde påvirker hinanden. ENSO regnes som en af de vigtigste drivkræfter bag år-til-år-variationer i det globale klima, fordi fænomenet kan ændre nedbør, temperaturer og stormbaner langt fra selve Stillehavet.
Hvordan fungerer ENSO?
ENSO opstår gennem et samspil mellem hav og atmosfære i det centrale og østlige ækvatoriale Stillehav. Når havoverfladen i området bliver usædvanligt varm, kaldes fasen El Niño. Når vandet i stedet bliver usædvanligt køligt, kaldes det La Niña. Der findes også en neutral fase, hvor forholdene ligger tættere på det normale.
Samtidig ændrer lufttrykket og vindmønstrene sig over det tropiske Stillehav. Det er denne kobling mellem ocean og atmosfære, der ligger i ordet "oscillation". Små forskydninger i vind og havtemperatur kan sætte gang i større ændringer i den atmosfæriske cirkulation, som igen påvirker vejrmønstre i mange dele af verden.
Hvilken betydning har ENSO?
Selv om ENSO ikke forklarer alt vejr, er det et centralt redskab i klimaforskning og sæsonprognoser. Meteorologer og forskere følger derfor udviklingen nøje, når de vurderer sandsynligheden for usædvanlige vejrforhold i månederne frem. I nyhedsbilledet er ENSO vigtigt, fordi det hjælper med at forstå, hvorfor ekstreme vejrhændelser og klimavariationer ofte hænger sammen på tværs af kontinenter.