Fredsdividende beskriver den gevinst, et samfund kan opnå, når en mere fredelig sikkerhedssituation gør det muligt at reducere militære udgifter og i stedet bruge ressourcerne på civile formål. Tanken er, at penge, arbejdskraft og politisk opmærksomhed kan flyttes fra forsvar og krig til eksempelvis uddannelse, sundhed,
infrastruktur eller skattelettelser. Begrebet bruges især i økonomisk og sikkerhedspolitisk debat.
Hvad betyder fredsdividende?
Ordet bygger på idéen om, at fred kan give et slags "afkast". Hvis et land ikke længere står over for den samme militære trussel, kan staten i princippet skære ned på forsvarsbudgettet. Den besparelse kaldes fredsdividenden. Begrebet blev særligt udbredt efter afslutningen på den kolde krig, hvor mange vestlige lande reducerede deres forsvarsudgifter.
Fredsdividenden er dog ikke kun et regnestykke i statsbudgettet. Den kan også forstås bredere som de økonomiske og sociale fordele ved større stabilitet. Mindre konflikt kan styrke handel, investeringer og tillid i samfundet. Virksomheder tør investere mere, og staten kan prioritere langsigtede reformer frem for akut
beredskab.
Hvorfor er begrebet omdiskuteret?
I praksis er en fredsdividende ikke automatisk. Besparelser på militæret kan vise sig kortvarige, hvis nye trusler opstår, eller hvis et land fortsat vil bevare et højt beredskab. Derfor bliver begrebet ofte brugt både positivt og kritisk. Tilhængere ser det som en mulighed for at frigøre midler til velfærd og udvikling. Kritikere peger på, at for store nedskæringer kan efterlade et land dårligere rustet, hvis verdenssituationen ændrer sig.
Danmark og andre europæiske lande har flere gange diskuteret fredsdividenden i lyset af skiftende sikkerhedspolitiske forhold. Når konflikter blusser op, eller
stormagtsrivalisering tager til, kan tidligere besparelser på forsvar blive genstand for ny debat. Derfor er fredsdividende et vigtigt begreb i aktuelle nyheder om forsvar, statsbudgetter og international politik.