Et gengældelsesscenarie er en tænkt eller planlagt mulighed for, hvordan en stat, en alliance eller en anden aktør kan svare igen på et angreb, en provokation eller en fjendtlig handling. Begrebet bruges især i sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor man vurderer, hvilke reaktioner der kan sende et klart signal til modparten uden nødvendigvis at udløse en større krig.
Hvad dækker begrebet over?
Et gengældelsesscenarie er ikke det samme som en fuld krigsplan. Det er ofte et af flere mulige handlingsforløb, som beslutningstagere kan overveje i en presset situation. Scenariet kan omfatte militære svar, cyberangreb, sanktioner, diplomatisk pres eller andre tiltag, afhængigt af konfliktens karakter.
Det centrale er, at reaktionen skal stå i et vist forhold til den oprindelige handling og samtidig have en tydelig politisk eller strategisk effekt. Formålet kan være at afskrække yderligere angreb, genoprette troværdighed eller vise både egne borgere og omverdenen, at en handling ikke forbliver ubesvaret. Derfor har gengældelsesscenarier ofte stor signalværdi.
Fra analyse til beslutning
I praksis arbejder regeringer, militære stabe og efterretningstjenester med forskellige scenarier på forhånd. Hvis et land for eksempel bliver ramt af et droneangreb, kan man have overvejet flere svarmuligheder, fra en begrænset militær operation til økonomiske eller diplomatiske modtræk. Valget afhænger af risikoen for optrapning, folkeretten, alliancer og den ønskede politiske besked.
Et gengældelsesscenarie bruges også i den offentlige debat, når eksperter og medier diskuterer, hvad der kan ske som næste skridt i en konflikt. Begrebet er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi det hjælper med at forstå, hvordan stater forsøger at balancere mellem handlekraft og tilbageholdenhed i en tid med skærpede internationale spændinger.