Hagl er nedbør, der falder som hårde klumper af is. Det opstår typisk i kraftige bygeskyer, især tordenbyger, hvor stærke opvinde løfter regndråber op i meget kolde luftlag. Her fryser de til is, får nye lag af vand og is omkring sig og kan blive sendt op og ned flere gange i skyen, før de til sidst bliver så tunge, at de falder mod jorden.
Sådan dannes hagl
Hagl dannes i skyer med stor lodret bevægelse, hvor luften stiger hurtigt. Jo stærkere opvindene er, desto større hagl kan skyen i princippet producere. Derfor er hagl ofte forbundet med voldsomt vejr, som torden, kraftige regnbyger og lokalt meget uroligt vejr. Små hagl er almindelige i mange byger, mens store hagl er sjældnere og langt mere skadevoldende.
Det er vigtigt at skelne mellem hagl og slud. Slud er en blanding af regn og sne, mens hagl er faste isklumper, der er dannet inde i skyen. Man kan også møde betegnelsen kornet sne eller isslag, men meteorologisk er hagl en særlig type nedbør med en anden dannelsesproces.
Skader og betydning
Hagl kan skade tagvinduer, biler, drivhuse og afgrøder. I landbruget kan en kort, intens haglbyge ødelægge marker på få minutter. I byer kan hagl føre til skader på facader, tage og udendørs installationer. For trafikanter kan kraftig hagl også forringe sigtbarheden og gøre veje glatte.
Meteorologer følger risikoen for hagl nøje, fordi det ofte er et tegn på kraftig konvektiv aktivitet i atmosfæren. Når der varsles tordenbyger og ustabil luft, er hagl derfor en del af det samlede risikobillede. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder om ekstremvejr, klima, landbrug og forsikringsskader, fordi selv lokale haglbyger kan få store samfundsmæssige konsekvenser.