Hjernekræft er en ondartet svulst i hjernen, eller kræft som er opstået et andet sted i kroppen og senere har spredt sig til hjernen. Tilstanden adskiller sig fra godartede hjernetumorer ved, at de kræftsyge celler kan vokse aggressivt og skade det omgivende hjernevæv. Fordi hjernen styrer bevægelse, sprog, sanser, hukommelse og personlighed, kan selv en lille svulst få store konsekvenser.
Symptomer og hvordan hjernekræft opdages
Symptomerne afhænger af, hvor i hjernen svulsten sidder, og hvor hurtigt den vokser. Nogle oplever vedvarende hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser eller kramper. Andre får problemer med balancen, talen, hukommelsen eller ændringer i adfærd og personlighed. Symptomerne kan udvikle sig gradvist, men de kan også opstå mere pludseligt.
Ved mistanke om hjernekræft vil lægen ofte begynde med en neurologisk undersøgelse. Derefter bruges typisk MR-scanning, og i nogle tilfælde også CT-scanning, til at se forandringer i hjernen. For at stille en sikker diagnose kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve, så man kan afgøre, hvilken type tumor der er tale om.
Behandling og betydning
Behandlingen afhænger af tumorens type, placering og udbredelse. Den kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi, ofte i kombination. Målet kan være at fjerne svulsten helt, bremse væksten eller lindre symptomer og forbedre livskvaliteten. Nogle patienter har primær hjernekræft, som starter i hjernen, mens andre har metastaser, hvor kræft fra for eksempel lunge eller bryst har spredt sig til hjernen.
Hjernekræft er et alvorligt begreb i sundhedsdebatten, fordi sygdommen kan ramme grundlæggende funktioner, som gør os i stand til at leve et selvstændigt liv. Derfor fylder emnet ofte i aktuelle nyheder om kræftbehandling, tidlig diagnosticering og adgang til specialiseret behandling.