Hjernevæv er det biologiske væv, som hjernen består af. Det omfatter især nerveceller, også kaldet neuroner, samt støtteceller og blodkar, der tilsammen gør det muligt for hjernen at styre tanker, sanser, bevægelser og kroppens mange livsvigtige funktioner. Når læger og patologer taler om hjernevæv, handler det derfor om selve hjernens struktur og tilstand, ikke kun om dens aktivitet.
Hvad består hjernevæv af?
Hjernevæv er specialiseret væv, som er opbygget til at modtage, bearbejde og sende signaler. Neuroner kommunikerer med elektriske og kemiske impulser, mens støtteceller, ofte kaldet gliaceller, beskytter og understøtter nervecellerne. Derudover er blodforsyningen afgørende, fordi hjernen har brug for konstant ilt og næring.
Hjernevæv findes i forskellige dele af hjernen, for eksempel i hjernebarken, lillehjernen og hjernestammen. De enkelte områder har forskellige opgaver. Nogle styrer sprog og hukommelse, andre bevægelse, balance eller vejrtrækning. Skader på hjernevæv kan derfor give meget forskellige symptomer afhængigt af, hvor skaden sidder.
Hvordan undersøges hjernevæv?
Tab af hjernevæv, også kaldet hjerneatrofi eller hjernesvind i nogle sammenhænge, kan ses ved aldring, men også ved neurologiske sygdomme. Det kan hænge sammen med problemer som hukommelsestab, sprogvanskeligheder eller ændringer i adfærd.