humanitær ret - Ordbog

Humanitær ret er de internationale regler, der gælder under væbnede konflikter. Formålet er at begrænse lidelser i krig ved at beskytte personer, som ikke deltager i kampene, og ved at sætte grænser for, hvilke våben og metoder der må bruges. Reglerne kaldes også krigens folkeret og findes især i Genèvekonventionerne og deres tillægsprotokoller.

Hvad humanitær ret dækker

Humanitær ret beskytter blandt andet civile, sårede, syge, skibbrudne og krigsfanger. Et centralt princip er sondringen mellem civile og kombattanter. Parter i en konflikt skal så vidt muligt rette angreb mod militære mål og ikke mod civilbefolkningen. Et andet vigtigt princip er proportionalitet, som betyder, at et angreb ikke må forventes at forårsage civile tab, der er ude af proportion med den militære fordel.

Reglerne forbyder også unødig lidelse. Derfor er visse våben og kampmetoder begrænset eller forbudt. Det gælder for eksempel handlinger, der bevidst rammer hospitaler, nødhjælpsarbejdere eller anden beskyttet infrastruktur. Humanitær ret handler ikke om, hvem der har ret i en krig, men om hvordan krigen føres.

Forholdet til menneskerettigheder

Humanitær ret bliver ofte forvekslet med menneskerettigheder, men de to områder er ikke det samme. Menneskerettigheder gælder for alle mennesker hele tiden, både i fred og krig. Humanitær ret gælder specifikt i væbnede konflikter. I praksis overlapper de dog ofte hinanden, fordi begge søger at beskytte menneskers liv, værdighed og grundlæggende sikkerhed.

Et eksempel er, når internationale organisationer vurderer bombardementer, belejringer eller behandlingen af fanger. Her bruges humanitær ret til at afgøre, om krigens regler er overholdt. Det er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi beskyttelsen af civile, adgangen til nødhjælp og ansvaret for mulige krigsforbrydelser ofte står centralt i moderne konflikter.