Intimidering er brug af trusler, pres eller skræmmende adfærd for at få andre til at handle på en bestemt måde, eller til at lade være. Formålet er ofte at skabe frygt, usikkerhed eller tab af selvtillid, så den udsatte føler sig tvunget til at ændre adfærd. Intimidering kan være direkte, som åbne trusler, eller mere indirekte, som gentaget pres, truende kropssprog eller chikane.
Hvad dækker begrebet over?
Begrebet bruges både om handlinger mellem enkeltpersoner og om mere organiserede forsøg på at kontrollere andre. Det kan foregå på arbejdspladsen, i politik, i hjemmet, på sociale medier eller i det offentlige rum. En chef kan for eksempel intimidere en medarbejder ved at true med konsekvenser, hvis personen siger fra. I en politisk sammenhæng kan vælgere, kandidater, journalister eller valgmedarbejdere blive udsat for intimidering for at påvirke deres beslutninger eller forhindre dem i at deltage frit.
Det centrale er ikke kun, om der bliver fremsat en direkte trussel. Også handlinger, der skaber en rimelig frygt for negative følger, kan være intimiderende. Derfor hænger intimidering tæt sammen med tvang, chikane og magtmisbrug, men det adskiller sig ved især at bygge på frygt som middel.