Klima- og forbrugerregulering dækker over love, standarder og myndighedskrav, der både skal begrænse klima- og miljøbelastning og beskytte forbrugere mod
vildledning, urimelige vilkår og uigennemsigtige produkter. Begrebet bruges ofte om brancher, hvor virksomheder både har et stort klimaaftryk og sælger direkte til borgere, for eksempel luftfart, energi, transport og detailhandel.
Hvad reguleringen omfatter
På klimaområdet kan regulering handle om udledninger, energieffektivitet, afgifter,
dokumentation af miljøpåvirkning og krav til
omstilling mod mere bæredygtige løsninger. Det kan også omfatte regler for, hvordan virksomheder rapporterer deres klimaaftryk, eller hvilke teknologier og brændstoffer de må bruge.
På forbrugerområdet handler regulering blandt andet om
gennemsigtighed, markedsføring,
kompensation, sikkerhed og retten til korrekt information. I luftfarten kan det for eksempel være regler for passagerrettigheder, information om forsinkelser og aflysninger, eller krav til hvordan flyselskaber må markedsføre såkaldt grønne rejser. Hvis et selskab lover klimavenlige løsninger uden at kunne dokumentere dem, kan det blive vurderet som greenwashing.
Hvorfor det er vigtigt for virksomheder og borgere
Klima- og forbrugerregulering påvirker virksomheders omkostninger, investeringer og kommunikation. Et flyselskab kan blive mødt af både klimaafgifter, krav om renere drift og skærpede regler for, hvordan det informerer kunder om billetvilkår og miljøpåstande. Reguleringen er derfor ikke kun et miljøspørgsmål, men også et konkurrence- og tillidsspørgsmål.
For borgere betyder reglerne, at det bliver lettere at træffe oplyste valg og sværere for virksomheder at skjule reelle klimaomkostninger eller bruge misvisende reklame. I takt med den grønne omstilling fylder klima, ansvarlig markedsføring og forbrugerrettigheder mere i den politiske debat. Derfor er klima- og forbrugerregulering et centralt begreb i aktuelle nyheder om transport, energi, erhvervsliv og hverdagsforbrug.