Et klimaekstrem er en usædvanlig eller sjælden vejr- eller klimahændelse, der ligger tydeligt uden for det normale for et område. Det kan for eksempel være hedebølger, skybrud, langvarig tørke, ekstrem kulde eller perioder med meget kraftig vind. Begrebet bruges både om enkeltstående hændelser og om mere langvarige forhold, når de er markant mere intense end det, man normalt forventer.
Hvad dækker begrebet over?
Klimaekstremer vurderes ofte i forhold til statistik og historiske observationer. Det afgørende er ikke kun, at vejret er voldsomt, men at det afviger markant fra det sædvanlige mønster i tid og sted. En varm sommerdag er derfor ikke i sig selv et klimaekstrem, men en længere hedebølge med usædvanligt høje temperaturer kan være det. Det samme gælder nedbør. Kraftig regn bliver først et klimaekstrem, når mængden eller intensiteten er så høj, at den ligger langt over normalen.
Klimaekstremer kan påvirke samfundet på mange måder. Store nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser og skader på infrastruktur. Tørke kan ramme landbrug, vandforsyning og natur. Høje temperaturer kan belaste sundhedsvæsenet, mens varme og tørke også kan øge brandfaren i skove og naturområder.
Sammenhæng med klimaforandringer
Begrebet bruges ofte i debatten om klimaforandringer, fordi et varmere klima kan ændre hyppigheden, styrken og varigheden af visse ekstreme hændelser. Det betyder ikke, at enhver storm eller hedebølge alene kan forklares med klimaforandringer, men forskere undersøger, om den overordnede risiko for bestemte typer ekstremer stiger.
I praksis er klimaekstremer vigtige, fordi de påvirker beredskab, byplanlægning, landbrug, energisystemer og forsikring. At forstå begrebet hjælper både borgere og beslutningstagere med at vurdere risiko og tilpasse samfundet til en fremtid med større klimamæssig usikkerhed. Derfor spiller klimaekstremer en central rolle i aktuelle nyheder om klima, natur og samfund.