Et koncerninternt lån er et lån mellem to virksomheder, der hører til samme koncern, for eksempel mellem et moderselskab og et datterselskab. Lånet bruges ofte til at flytte kapital internt, så en del af koncernen kan finansiere drift, investeringer eller opkøb uden at hente pengene i en bank eller på obligationsmarkedet.
Hvordan fungerer et koncerninternt lån?
I praksis kan et moderselskab låne penge til et datterselskab, hvis datterselskabet har brug for likviditet til at udvide sin forretning eller dække midlertidige udgifter. Det kan også gå den anden vej, hvis et datterselskab har overskudslikviditet. For koncernen kan det være en fleksibel og billig måde at styre finansiering på.
Selv om parterne er forbundne, er et koncerninternt lån ikke bare en intern formalitet. Myndighederne ser ofte på, om lånet ligner noget, uafhængige virksomheder ville have aftalt med hinanden. Det gælder blandt andet rente, løbetid, sikkerhed, tilbagebetalingsvilkår og risiko. Hvis vilkårene afviger for meget fra markedsforhold, kan det få skattemæssige konsekvenser.
Hvorfor er vilkårene så vigtige?
Koncerninterne lån spiller en central rolle i reglerne om transfer pricing, altså prissætning mellem selskaber i samme koncern. Formålet er at sikre, at overskud ikke flyttes kunstigt mellem lande eller selskaber gennem for lave eller for høje renter. Derfor kan virksomheder være forpligtet til at dokumentere, hvorfor et lån er ydet på netop de valgte vilkår.
Et eksempel kan være en international koncern, hvor et dansk selskab låner penge af et udenlandsk moderselskab. Her vil skattemyndighederne kunne vurdere, om renten svarer til den risiko, låntageren reelt har. Hvis ikke, kan den skattepligtige indkomst blive justeret.
Hvorfor er begrebet aktuelt?
Koncerninterne lån er vigtige i debatter om selskabsskat, international skatteplanlægning og virksomheders gennemsigtighed. Derfor dukker begrebet ofte op i aktuelle nyheder om store koncerner, skattekontrol og regler for grænseoverskridende finansiering.