Koncernlogik er det overordnede princip for, hvordan en koncern styrer, prioriterer og træffer beslutninger på tværs af sine forskellige selskaber, afdelinger eller forretningsområder. Begrebet dækker de fælles mål, regler og arbejdsgange, som skal sikre, at hele organisationen bevæger sig i samme retning, også når de enkelte dele har forskellige opgaver eller markeder.
Hvad betyder koncernlogik i praksis?
I praksis handler koncernlogik om at skabe en fælles ramme for ledelse. Det kan for eksempel være fælles krav til økonomistyring, indkøb, risikohåndtering, strategi eller rapportering. Når en koncern anvender samme beslutningslogik, bliver det lettere at koordinere på tværs og undgå, at hvert selskab udvikler sine egne løsninger uden hensyn til helheden.
Hvorfor bruges begrebet?
Begrebet bruges ofte i erhvervsliv, offentlig ledelse og organisationsdebat, når man vil beskrive den tænkning, der ligger bag beslutninger på tværs af en større organisation. Hvis en beslutning siges at følge koncernlogik, betyder det typisk, at den vurderes ud fra, hvad der er bedst for den samlede koncern, ikke kun for én afdeling eller ét selskab.
Det kan dog også skabe spændinger. Det, der giver mening for koncernen som helhed, opleves ikke altid som den bedste løsning lokalt. En fælles effektivisering kan for eksempel være rationel set fra hovedkontoret, men besværlig i den daglige drift.