Koralblegning er et fænomen, hvor koraller bliver hvide eller meget blege, fordi de mister de mikroskopiske alger, som normalt lever i deres væv. Algerne, ofte kaldet zooxantheller, giver ikke kun korallerne deres farver, men også en stor del af deres energi gennem fotosyntese. Når koraller udsættes for stress, især forhøjede havtemperaturer, kan de udstøde algerne. Så står det hvide kalkskelet tydeligere frem, og korallen ser "bleget" ud.
Hvorfor sker koralblegning?
Den mest almindelige årsag er usædvanligt varmt havvand over en længere periode. Koraller kan også blive stressede af forurening, ændringer i saltholdighed, stærkt sollys, iltmangel eller forsuring af havet. Blegning betyder ikke nødvendigvis, at korallen er død, men den er svækket og langt mere sårbar. Hvis forholdene hurtigt bliver normale igen, kan korallen i nogle tilfælde optage nye alger og komme sig. Hvis stressen varer ved, kan korallen dø.
Et kendt eksempel er Great Barrier Reef i Australien, hvor gentagne perioder med marine hedebølger har ført til omfattende blegning. Når store rev rammes samtidig, påvirker det ikke kun korallerne selv, men også fisk, skaldyr og andre arter, der er afhængige af revet som levested.
Hvad er konsekvenserne?
Koralrev er blandt verdens mest artsrige økosystemer. De beskytter kyster mod bølger, understøtter fiskeri og har stor betydning for turisme og lokal økonomi i mange lande. Når koraller bleges og dør, svækkes hele økosystemet. Det kan føre til færre fisk, ringere beskyttelse af kyster og tab af biodiversitet.
Derfor er begrebet vigtigt
Koralblegning er blevet et centralt begreb i nyheder om klima og miljø, fordi det viser, hvordan stigende havtemperaturer kan få synlige og alvorlige følger i naturen. Det gør begrebet vigtigt i aktuelle debat om klimaforandringer, naturbeskyttelse og havmiljø.