Din reklame her?

Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne.

Kontakt os

dødszone

Et hav- eller søområde med så lidt ilt i vandet, at fisk, bunddyr og andre organismer har svært ved at overleve.

En dødszone er et område i havet eller i en større sø, hvor iltindholdet i vandet er så lavt, at mange organismer ikke kan leve der. Fænomenet kaldes også hypoksi. Når ilten forsvinder, bliver forholdene særligt svære for fisk, skaldyr og bunddyr, som enten flygter eller dør. Derfor bruges ordet dødszone om vandområder, der i perioder bliver næsten livløse.

Hvordan opstår en dødszone?

Dødszoner opstår ofte, når for mange næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, ender i vandmiljøet. Det kan blandt andet ske gennem landbrug, spildevand og afstrømning fra byområder. De ekstra næringsstoffer får alger til at vokse hurtigt. Når algerne senere dør og nedbrydes, bruger bakterier store mængder ilt i vandet.

Samtidig kan varme temperaturer og stille vand gøre problemet værre, fordi vandlag ikke blandes så let. Så bliver iltfattigt bundvand fanget længere nede, mens nyt iltrigt vand ikke kommer til. Resultatet er et område, hvor livet under overfladen får stadig dårligere vilkår.

Hvilke konsekvenser har det?

Konsekvenserne kan være omfattende for både natur og mennesker. Fisk kan forsvinde fra et område, og muslinger, orme og andre bunddyr kan dø, hvis de ikke kan bevæge sig væk. Det påvirker hele fødekæden og kan svække biodiversiteten.

For fiskeri, kystsamfund og naturforvaltning er dødszoner derfor et alvorligt problem. Et område kan godt se normalt ud fra overfladen, men under vandet kan iltmangel gøre stor skade. Dødszoner er blevet et vigtigt begreb i debatten om havmiljø, forurening og klima, fordi de viser, hvordan menneskelig aktivitet kan ændre økosystemer hurtigt og mærkbart. Derfor er begrebet centralt i aktuelle nyheder om miljø og naturbeskyttelse.

Din reklame her?

Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne.

Kontakt os