Letbane er en form for kollektiv transport, der kører på skinner og som regel drives med el. Den er typisk tænkt til byer og forstæder, hvor den skal forbinde boligområder, arbejdspladser, uddannelsessteder og stationer. En letbane ligger ofte mellem sporvogn og metro i kapacitet og hastighed. Den kan have egne spor, men den kan også køre gennem gaderum tæt på biler, cyklister og fodgængere.
Hvad kendetegner en letbane?
En letbane er lavet til at transportere mange mennesker effektivt over kortere og mellemlange afstande i byområder. Vognene er som regel lavgulvsmodeller, så det er lettere at stige ind med barnevogn, kørestol eller cykel. Stationerne ligger ofte tættere end på traditionelle togstrækninger, hvilket gør systemet velegnet til daglig pendling.
I praksis fungerer letbanen som et mellemled i den kollektive trafik. Den har ofte højere kapacitet end busser og kan være mere fleksibel og billigere at anlægge end en metro. Samtidig kan den være mere synlig i bybilledet og skabe direkte forbindelser gennem tætbefolkede områder. I Danmark er letbaner blevet en del af diskussionen om, hvordan større byer skal håndtere trængsel og grøn omstilling.
Forskellen på letbane, tog og metro
En letbane adskiller sig fra almindelige tog ved, at den primært er bygget til bytrafik og ikke til lange rejser mellem landsdele. Den adskiller sig fra metroen ved ofte at køre i niveau med gader og kryds, mens metroer typisk er fuldt adskilt fra anden trafik, enten under jorden eller på højbane.
Det betyder også, at letbanens fart og drift påvirkes af byens indretning. Til gengæld kan den integreres tæt med lokale knudepunkter og gøre det lettere at skifte mellem bus, tog og cykel. Derfor er letbanen vigtig i den aktuelle debat om mobilitet, klima og byudvikling.