LGBT-lov er en betegnelse, der ofte bruges om ungarsk lovgivning, som begrænser synlighed, information og rettigheder for LGBT-personer. LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, og betegnelsen bruges bredt om seksuel orientering og kønsidentitet. I den politiske debat henviser udtrykket især til love, som kritikere mener sidestiller oplysning om LGBT-emner med noget skadeligt for børn og unge.
Hvad går loven ud på?
I Ungarn er betegnelsen især knyttet til regler, der begrænser undervisning, formidling og medieindhold om homoseksualitet og kønsskifte over for mindreårige. Tilhængere har fremstillet loven som et værn om børn og forældres ret til at bestemme over opdragelsen. Modstandere mener derimod, at den i praksis stigmatiserer LGBT-personer og gør det sværere at tale åbent om identitet, familieformer og rettigheder.
Loven er blevet kontroversiel, fordi den ikke kun handler om strafferet eller familieret, men også om adgang til information i skoler, reklamer, tv og bøger. Derfor har den fået betydning langt ud over juraen, nemlig for kultur, uddannelse og ytringsfrihed.
Hvorfor møder den kritik?
EU-institutioner og flere medlemslande har kritiseret lovgivningen for at stride mod grundlæggende rettigheder, herunder ligebehandling og ikke-diskrimination. Kritikken går på, at staten ikke må begrænse borgeres rettigheder eller adgang til neutral information alene på baggrund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
I praksis bliver LGBT-loven derfor også et symbol på en større konflikt mellem nationale værdipolitiske projekter og EU's fælles retsprincipper. Når emnet dukker op i nyhederne, handler det ofte både om menneskerettigheder, uddannelsespolitik og forholdet mellem Ungarn og EU. Begrebet er vigtigt i aktuelle sager, fordi det viser, hvordan lovgivning om identitet og minoriteter kan få stor betydning for demokrati, rettigheder og international politik.