Ligbortskaffelse er en juridisk betegnelse for handlinger, hvor et lig fjernes, skjules eller på anden måde skaffes bort. Udtrykket bruges især i sager, hvor et dødsfald undersøges af politiet, og hvor håndteringen af den afdøde kan have betydning for efterforskningen. Begrebet handler derfor ikke blot om fysisk bortskaffelse, men også om, at vigtige spor kan blive skjult eller ødelagt.
Hvad dækker begrebet over?
I juridisk sammenhæng kan ligbortskaffelse være relevant, hvis nogen forsøger at skjule et dødsfald eller vanskeliggøre myndighedernes arbejde med at fastslå dødsårsag, dødstidspunkt og mulige gerningsforhold. Det kan for eksempel være ved at flytte et lig fra gerningsstedet, skjule det i naturen eller anbringe det et sted, hvor det er svært at finde.
Begrebet betyder ikke i sig selv, at der automatisk er tale om drab. Men hvis et lig bevidst er blevet skjult eller flyttet, vil det ofte indgå som et alvorligt element i en straffesag. Efterforskere ser blandt andet på, om handlingen er sket for at fjerne beviser, undgå opdagelse eller forhindre en korrekt retsmedicinsk undersøgelse.
Hvorfor er det vigtigt i en efterforskning?
Når et lig ikke findes hurtigt, eller når det er blevet flyttet, bliver det vanskeligere at klarlægge, hvad der er sket. Spor på og omkring den afdøde, såsom skader, DNA, jord, fibre eller andre tekniske beviser, kan gå tabt. Derfor kan ligbortskaffelse få stor betydning for, hvordan en sag opklares og vurderes ved domstolene.
I medierne bruges ordet ofte i omtale af alvorlige kriminalsager, fordi det peger på en mulig bevidst handling efter dødsfaldet. Det gør begrebet centralt i aktuelle nyheder om politiarbejde, retssager og spørgsmål om retssikkerhed.