National behandling er et grundlæggende princip i international handel og investeringsret. Det betyder, at et land som udgangspunkt skal give udenlandske aktører samme behandling som sine egne borgere, virksomheder eller produkter, når de først opererer på markedet, og i nogle aftaler også før etablering. Formålet er at forhindre, at udenlandske investorer eller varer mødes med særlige ulemper alene fordi de kommer udefra.
Hvad betyder national behandling?
Princippet bruges især i handelsaftaler, investeringsaftaler og regler under internationale organisationer. Hvis et land for eksempel tillader egne virksomheder at søge bestemte tilladelser eller deltage i et marked på bestemte vilkår, må udenlandske virksomheder som udgangspunkt ikke mødes med strengere krav, hvis national behandling gælder.
Det er vigtigt at skelne mellem national behandling og fuld lighed i alle forhold. Reglen gælder typisk for sammenlignelige situationer og inden for de rammer, der er fastsat i den konkrete aftale eller lovgivning. Et land kan derfor stadig have generelle regler om miljø, skat, arbejdsvilkår eller sikkerhed, så længe de anvendes på samme måde over for både indenlandske og udenlandske aktører.
Hvor bruges princippet i praksis?
Et klassisk eksempel er handel med varer. En stat må ikke pålægge importerede varer hårdere interne afgifter eller strengere salgsregler end tilsvarende indenlandske varer. Inden for investeringer kan princippet betyde, at en udenlandsk investor skal have samme adgang til etablering, godkendelser eller drift som en lokal investor, hvis aftalen omfatter behandling før etablering.