Særbehandling betyder, at en person, gruppe eller sag behandles anderledes end andre i en tilsvarende situation. Ordet bruges ofte negativt, når nogen får en urimelig fordel, men det kan også dække over lovlige og bevidste tiltag, der skal modvirke ulighed. Derfor afhænger betydningen ofte af sammenhængen, reglerne og formålet med den konkrete beslutning.
Når særbehandling opfattes som urimelig
Positiv særbehandling og lovlige undtagelser
Særbehandling er dog ikke altid ulovlig eller urimelig. I nogle tilfælde bruges positiv særbehandling for at fremme reel ligestilling eller give støtte til grupper, der ellers er dårligere stillet. Det kan for eksempel være ordninger, der skal forbedre mulighederne for personer med handicap, minoritetsbaggrund eller andre grupper, som møder dokumenterede barrierer.
Sådanne ordninger er ofte omdiskuterede, fordi de balancerer mellem hensynet til lighed og hensynet til ens behandling. Juridisk er det centralt, om særbehandlingen har et sagligt formål, er proportional og holder sig inden for lovgivningen.