Et øjenvidne er en person, som selv har overværet en begivenhed og kan fortælle om den ud fra egne sanseindtryk, typisk det vedkommende har set. Begrebet bruges ofte i forbindelse med ulykker, forbrydelser, demonstrationer, krige og andre hændelser, hvor det er vigtigt at få belyst, hvad der faktisk skete. Et øjenvidne adskiller sig fra en person, der kun har hørt om en hændelse fra andre.
Hvad betyder det i praksis?
Når politi, domstole eller medier taler med et øjenvidne, søger de en førstehåndsberetning. Hvis en person for eksempel ser et trafikuheld i et lyskryds, kan vedkommende måske fortælle, hvilken retning bilerne kom fra, om lyset var rødt eller grønt, og hvordan situationen udviklede sig. Den slags oplysninger kan være værdifulde, fordi de kommer fra en person, der var til stede.
Samtidig er et øjenvidne ikke nødvendigvis det samme som en fuldstændig pålidelig kilde. Menneskers hukommelse kan være påvirket af
chok, stress, mørke, afstand eller den tid, der går, før de bliver spurgt. To øjenvidner kan derfor opleve og beskrive den samme hændelse forskelligt, uden at nogen af dem bevidst taler usandt.
Øjenvidner i medier og retssager
I journalistik bruges øjenvidner ofte til at give liv og
troværdighed til dækningen af dramatiske begivenheder. En førstehåndsbeskrivelse fra en person på stedet kan hjælpe offentligheden med at forstå hændelsens omfang og menneskelige konsekvenser. Medier vil dog typisk forsøge at kontrollere oplysningerne med billeder, dokumenter eller flere kilder.
I
retssystemet kan øjenvidneforklaringer få stor betydning, men de vurderes som regel sammen med tekniske beviser, videooptagelser og andre
vidneudsagn. Netop derfor er begrebet centralt i aktuelle nyheder, hvor hurtige beretninger fra stedet ofte former den første forståelse af store hændelser, men også senere kan blive nuanceret eller korrigeret.