Præferenceflow beskriver, hvordan vælgeres stemmer flytter sig mellem kandidater i valgsystemer, hvor man rangerer flere kandidater efter prioritet. Hvis en kandidat bliver elimineret, eller hvis en kandidat allerede har fået nok stemmer til at blive valgt, kan stemmerne gå videre til vælgerens næste præference. Begrebet bruges især til at forstå, hvordan et valgresultat udvikler sig under optællingen, og hvilke partier eller kandidater der i sidste ende nyder godt af andre kandidaters stemmer.
Hvordan præferenceflow fungerer
Et typisk eksempel er, at en mindre kandidats stemmer i høj grad ender hos en bestemt større kandidat, fordi vælgergrupperne minder om hinanden politisk. Analytikere bruger derfor præferenceflow til at vurdere politiske alliancer, ideologisk nærhed og vælgeradfærd. Det kan også vise, om en kandidat appellerer bredt nok til at modtage mange anden- og tredjepræferencer.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Præferenceflow er vigtigt, fordi det kan afgøre udfaldet i tætte valg. En kandidat, der ikke fører i første optællingsrunde, kan stadig vinde, hvis vedkommende modtager mange præferencestemmer fra eliminerede kandidater. Derfor er det ikke altid nok at se på førstevalg alene.
Begrebet spiller også en rolle i den politiske debat om valgsystemer. Tilhængere mener, at præferencestemmer giver et mere nuanceret billede af vælgernes ønsker, mens kritikere peger på, at optællingen kan være sværere at gennemskue. I aktuelle nyheder er præferenceflow relevant, fordi det hjælper med at forklare, hvorfor valgresultater nogle gange ændrer karakter, efterhånden som optællingen skrider frem.