Tredjestemme er den kandidat eller det parti, en vælger rangerer som sit tredje valg i et præferencevalgsystem. I stedet for kun at sætte ét kryds rangerer vælgeren flere muligheder i den rækkefølge, de foretrækkes. Tredjestemmen kommer først i spil, hvis vælgerens første- og andestemme ikke længere kan bruges direkte, for eksempel fordi kandidaten er valgt med overskydende stemmer eller er blevet elimineret under optællingen.
Hvordan fungerer tredjestemmen?
I præferencevalg tælles stemmerne ofte i flere runder. Først ser man på alle førstestemmer. Hvis ingen opfylder kravene til valg, eller hvis nogle kandidater falder ud, kan stemmerne blive overført efter vælgernes næste prioritet. Her kan tredjestemmen blive vigtig, hvis både første- og andenvalget er ude af regnestykket.
Et enkelt eksempel er et valg med fire kandidater, hvor en vælger rangerer A som nummer ét, B som nummer to og C som nummer tre. Hvis A bliver elimineret, går stemmen videre til B. Hvis B derefter heller ikke kan tælles med, kan stemmen ende hos C. Tredjestemmen er altså en del af den kæde, der sikrer, at vælgerens præferencer fortsat har vægt længst muligt i processen.
Hvorfor har det betydning?
Tredjestemmer kan virke mindre vigtige end førstevalg, men de kan få stor betydning i tætte valg. De viser også, hvilke kandidater der er bredt acceptable, ikke kun hvem der har den mest loyale kernevælgerskare. Derfor bruges præferencevalg ofte som en måde at finde kandidater med bredere opbakning.
Begrebet er relevant i nyhedsdækning, fordi det hjælper med at forstå, hvorfor en kandidat kan vinde, selv om vedkommende ikke lå først i den første optælling. I aktuelle politiske debatter om valgsystemer, repræsentation og vælgerindflydelse er tredjestemmen et godt eksempel på, hvordan selve optællingsmetoden kan påvirke det endelige resultat.