Rigsfællesskabet er den forfatningsmæssige og politiske betegnelse for forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne inden for Kongeriget Danmark. Begrebet dækker et fællesskab, hvor de tre dele er bundet sammen af staten, men hvor Grønland og Færøerne samtidig har omfattende selvstyre på en række områder. Derfor er rigsfællesskabet både en juridisk konstruktion og en politisk relation, som løbende bliver diskuteret.
Hvordan rigsfællesskabet er opbygget
I praksis betyder rigsfællesskabet, at Danmark, Grønland og Færøerne deler statsoverhoved, statsborgerskab og visse overordnede rammer i grundloven. Samtidig har Færøerne og Grønland egne folkevalgte institutioner og kan selv træffe beslutninger på mange indenrigspolitiske områder, som for eksempel uddannelse, sundhed og kultur, afhængigt af de gældende selvstyreordninger.
Nogle områder ligger dog fortsat på rigsniveau, især udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt dele af retsområdet. Det gør ordningen kompleks, fordi ansvaret er delt mellem lokale myndigheder og den danske stat. Netop denne deling er ofte central i debatter om, hvor meget indflydelse de enkelte dele af riget reelt har.
Historisk baggrund og politisk debat
Rigsfællesskabet har rødder i en lang fælles historie, men den moderne ordning er især formet af hjemmestyre og senere selvstyre i Færøerne og Grønland. Derfor bliver begrebet ofte brugt om en balance mellem fællesskab og selvbestemmelse. For nogle er det et fleksibelt samarbejde, der giver plads til forskellige nationale identiteter. For andre bærer forholdet stadig præg af kolonihistorie og ulige magtforhold.
Et konkret eksempel er, når spørgsmål om Arktis, råstoffer, forsvar eller international repræsentation skaber debat om, hvem der bør tale og beslutte på vegne af Grønland eller Færøerne. Rigsfællesskabet er derfor vigtigt at forstå, fordi det spiller en stor rolle i aktuelle diskussioner om suverænitet, sikkerhed, klima og forholdet mellem centrum og periferi i det danske kongerige.