selvforsvarsslag

Et selvforsvarsslag er et militært angreb, som en stat eller væbnet aktør gennemfører for at afværge en umiddelbar trussel. Begrebet bruges især i sikkerheds- og folkeretlig debat, hvor spørgsmålet er, om magtanvendelsen sker som forsvar mod et forestående eller igangværende angreb, og ikke som almindelig offensiv krigsførelse.

I praksis beskriver ordet en situation, hvor en part slår til for at beskytte sit territorium, sine borgere eller sine militære enheder. Det kan for eksempel være et angreb mod fjendtlige missilstillinger, kommandocentre eller troppekoncentrationer, hvis de vurderes at udgøre en akut fare.

Begrebet ligger tæt på idéen om selvforsvar i international ret. Her er det afgørende, om truslen er reel, nært forestående og alvorlig nok til at retfærdiggøre magt. Derfor er et selvforsvarsslag ikke bare et politisk mærkat, men et omstridt juridisk og diplomatisk spørgsmål. Stater bruger ofte ordet for at legitimere militære operationer, mens modstandere kan afvise det som et dække for aggression.

Det svære ved et selvforsvarsslag er grænsen mellem forebyggelse og forsvar. Hvis et angreb sker, fordi en trussel allerede er i gang, er argumentet ofte lettere at forstå. Hvis angrebet derimod skal forhindre noget, som måske kan ske senere, bliver vurderingen langt mere kontroversiel.

I nyhedsdækning optræder begrebet ofte i forbindelse med luftangreb, grænsekonflikter og gengældelsesaktioner. Her diskuterer regeringer, eksperter og internationale organisationer, om handlingen var nødvendig og proportional. Det betyder, at ordet både beskriver en militær handling og indgår i kampen om den politiske fortælling.