Et selvmordsangreb er et angreb, hvor gerningspersonen planlægger at dø som en del af handlingen. Målet er typisk at dræbe, såre eller sprede frygt blandt andre, ofte ved hjælp af sprængstoffer, men det kan også ske med køretøjer eller andre våben. Begrebet bruges især om terrorhandlinger, hvor angriberens egen død er en forudsætning for angrebet.
Hvad kendetegner et selvmordsangreb?
Det særlige ved et selvmordsangreb er, at gerningspersonen ikke forsøger at flygte. Tværtimod er døden indbygget i planen. Det kan gøre angrebet svært at forhindre, fordi angriberen kan tilpasse sig situationen helt frem til det sidste. Selvmordsangreb bliver derfor ofte omtalt som en taktik, ikke kun som en våbentype.
Angrebene forbindes ofte med militante og ekstremistiske grupper, som bruger dem mod civile, sikkerhedsstyrker, religiøse mål eller politiske institutioner. Formålet er sjældent kun den fysiske ødelæggelse. Lige så vigtigt er den psykologiske effekt, nemlig at skabe chok, usikkerhed og stor medieopmærksomhed. I nogle miljøer bliver angriberen fremstillet som martyr, hvilket kan bruges i propaganda og rekruttering.
Hvorfor bruges begrebet i nyheder og analyser?
I nyhedsdækning og sikkerhedsanalyser er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer vold. Et selvmordsangreb adskiller sig fra andre angreb ved både metode, planlægning og motiv. Det kan for eksempel have betydning for, hvordan myndigheder vurderer trusler, beskytter offentlige steder og arbejder med forebyggelse af radikalisering.
Begrebet optræder ofte i dækning af konflikter, terrornetværk og oprørsbevægelser i forskellige dele af verden. At forstå, hvad et selvmordsangreb er, gør det lettere at følge debatter om national sikkerhed, ekstremisme, migration og internationale konflikter. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder og politiske analyser.