Sortehavsregionen er det geografiske og geopolitiske område omkring Sortehavet. Regionen omfatter især kyststater som Ukraine, Rusland, Tyrkiet, Rumænien, Bulgarien og Georgien samt forbindelser til Kaukasus, Balkan og det østlige Middelhav. Den har stor betydning, fordi den ligger mellem Europa, Rusland, Centralasien og Mellemøsten og dermed fungerer som et vigtigt knudepunkt for handel, energi og militær strategi.
Geografi og strategisk betydning
Sortehavet forbinder via Bosporus og Dardanellerne til Middelhavet, hvilket gør området centralt for søtransport og adgang til verdensmarkedet. Havne i regionen er vigtige for eksport af blandt andet korn, olie og andre råvarer. Samtidig krydser energirørledninger og transportkorridorer området, hvilket giver regionen stor vægt i europæisk energisikkerhed.
Den strategiske betydning handler også om militær kontrol. Adgang til havet, flådestyrker og kontrol over kystområder kan påvirke magtbalancen mellem regionale og globale aktører. Tyrkiet spiller en særlig rolle, fordi landet kontrollerer stræderne mellem Sortehavet og Middelhavet. Derfor bliver regionen ofte et centrum for rivalisering mellem NATO-lande og Rusland.
Konflikter, sikkerhed og politik
Sortehavsregionen er præget af uløste konflikter, stormagtskonkurrence og spørgsmål om suverænitet. Ruslands angreb på Ukraine har gjort regionen endnu vigtigere i europæisk sikkerhedspolitik. Krigen har ikke kun påvirket de lande, der ligger ved Sortehavet, men også fødevareforsyning, energihandel og skibsfart langt uden for regionen.
Regionen er også vigtig i debatter om international ret, alliancer og afskrækkelse. Når der opstår spændinger i Sortehavet, kan konsekvenserne mærkes i hele Europa, både økonomisk og sikkerhedspolitisk. Derfor fylder Sortehavsregionen meget i nyheder om krig, NATO, energiforsyning og global handel. Det gør begrebet centralt for at forstå mange af de vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål i aktuelle nyheder.