Stemmehistorik er registrerede oplysninger om en vælgers tidligere deltagelse i valg og afstemninger. Begrebet kan dække, om en person har stemt, hvornår stemmen er afgivet, og i nogle systemer også hvilken stemmeform der er brugt, for eksempel brevstemme eller fremmøde på valgdagen. Det handler normalt om selve deltagelsen i valget, ikke om hvad vælgeren har stemt på, da stemmeafgivelsen i demokratiske valg som udgangspunkt er hemmelig.
Hvad dækker stemmehistorik over?
Stemmehistorik bruges ofte i valgadministration, forskning og politisk analyse til at forstå valgdeltagelse. Myndigheder kan for eksempel registrere, at en borger har afgivet stemme ved et bestemt valg, så personen ikke stemmer flere gange. Forskere og medier kan også bruge aggregerede data om stemmehistorik til at undersøge, hvilke grupper der oftere eller sjældnere deltager i demokratiet.
Det er vigtigt at skelne mellem stemmehistorik og oplysninger om partivalg. I et demokratisk system er det normalt kun deltagelsen, der kan registreres administrativt, mens selve stemmens indhold er beskyttet. Hvis nogen taler om en persons stemmehistorik, betyder det derfor typisk ikke, at man ved, hvilket parti eller hvilken kandidat personen har valgt.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
Stemmehistorik spiller en rolle i debatter om persondata, valgret og tillid til demokratiske institutioner. Oplysninger om valgdeltagelse kan være nyttige, fordi de gør det muligt at forbedre valgprocesser og identificere grupper med lav deltagelse. Samtidig rejser de spørgsmål om privatliv og om, hvem der må få adgang til sådanne data.
I praksis kan stemmehistorik for eksempel indgå i analyser af, om unge førstegangsvælgere deltager mindre end ældre vælgere, eller om særlige kampagner får flere til at stemme. Derfor er begrebet centralt i aktuelle nyheder om valg, demokrati, databeskyttelse og offentlighedens tillid til det politiske system.