Stoppetid er den ekstra spilletid, som dommeren lægger til i slutningen af en halvleg eller en kamp. Formålet er at kompensere for den tid, der er gået tabt undervejs, for eksempel ved skader, udskiftninger, VAR-gennemgange, målfejringer eller andre afbrydelser. Selvom en halvleg officielt varer 45 minutter, kan den derfor ende med at vare lidt længere i praksis.
Hvad dækker stoppetid over?
Stoppetid opstår, når spillet i perioder står stille, uden at kampuret nødvendigvis stoppes. Dommeren vurderer løbende, hvor meget tid der bør lægges til, og det vises som regel af fjerdedommeren på tavlen mod slutningen af halvlegen. Det er vigtigt at skelne mellem stoppetid og forlænget spilletid. Stoppetid er en del af den ordinære kamp, mens forlænget spilletid bruges i visse knockoutkampe, hvis stillingen stadig er uafgjort.
I moderne fodbold er der kommet større opmærksomhed på at registrere tabt tid mere præcist. Det betyder, at tilskuere og seere oftere oplever længere tillæg end tidligere, især i kampe med mange afbrydelser. Dommeren er dog ikke bundet af det præcise antal minutter, der vises, men kan lægge yderligere tid til, hvis der også opstår stop i stoppetiden.
Derfor kan stoppetid blive afgørende
Stoppetid er ofte kampens mest dramatiske fase. Her kan et hold nå at udligne, afgøre kampen eller forsvare en smal føring under stort pres. Mange af sportens mest mindeværdige øjeblikke er opstået netop i de sidste tillægsminutter.
Begrebet er også vigtigt i nyhedsdækning, fordi resultater, kontroversielle dommerkendelser og afgørende mål i stoppetiden ofte sætter dagsordenen efter store kampe. At forstå stoppetid gør det lettere at følge både sportens regler og de historier, der fylder i aktuelle sportsnyheder.