Tjenestehandel er handel med tjenester på tværs af landegrænser. I modsætning til varehandel handler det ikke om fysiske produkter, men om ydelser som transport, finansielle tjenester, forsikring, software, rådgivning, kultur, turisme og telekommunikation. Tjenestehandel kan både ske ved, at en virksomhed leverer en ydelse digitalt fra ét land til et andet, eller ved at en kunde rejser ud for at købe tjenesten.
Hvad dækker tjenestehandel over?
Tjenestehandel omfatter mange forskellige typer aktiviteter. Det kan være et dansk arkitektfirma, der designer et byggeri i udlandet, en udenlandsk streamingtjeneste, der sælger abonnementer i Danmark, eller et flyselskab, der transporterer passagerer mellem lande. Også IT-drift, reklame, forskning, licenser og forretningsservice hører ofte under tjenestehandel.
Det særlige ved tjenester er, at de ofte er immaterielle. De kan ikke lagres eller sendes som en container med varer, og derfor kan de være sværere at måle i statistikker. Nogle tjenester leveres digitalt, andre kræver fysisk tilstedeværelse, for eksempel når turister køber hotelophold og restaurantbesøg i et andet land.
Hvordan måles og bruges begrebet?
Når myndigheder og statistikbureauer opgør tjenestehandel, ser de typisk på eksport og import af tjenester. Eksport betyder, at danske virksomheder sælger tjenester til udlandet. Import betyder, at danske kunder eller virksomheder køber tjenester fra udlandet. Tallene indgår i betalingsbalancen og bruges til at vurdere et lands internationale økonomi.
Tjenestehandel er blevet stadig vigtigere i takt med digitalisering og globalisering. Mange moderne økonomier er i høj grad baseret på viden, data og specialiserede serviceydelser. Derfor spiller regler om adgang til markeder, standarder, ophavsret og datadeling en stor rolle. Begrebet er centralt i aktuelle nyheder om handelspolitik, EU-samarbejde, eksport og konkurrenceevne, fordi tjenester fylder mere og mere i den internationale økonomi.