Uafhængighedserklæringen er det dokument, som den 4. juli 1776 fastslog, at de 13 britiske kolonier i Nordamerika ikke længere ville være underlagt Storbritannien. Erklæringen markerede fødslen af USA som selvstændig stat og er blevet et af de mest indflydelsesrige politiske dokumenter i moderne historie. Den forbindes både med frihedsidealer og med begyndelsen på en ny nation.
Hvad erklæringen sagde
Dokumentet blev vedtaget af den kontinentale kongres midt under konflikten mellem kolonierne og den britiske krone. Hovedforfatteren var Thomas Jefferson, men teksten blev udformet i samarbejde med andre ledende koloniale politikere. Erklæringen begrundede bruddet med Storbritannien ved at opliste klager mod kongemagten og ved at hævde, at alle mennesker har umistelige rettigheder, herunder retten til liv, frihed og stræben efter lykke.
Historisk betydning og arv
Uafhængighedserklæringen blev et forbillede for senere frihedsbevægelser og revolutioner, blandt andet i Europa og Latinamerika. Samtidig rummer dens historie tydelige modsætninger. Mens erklæringen talte om universelle rettigheder, gjaldt de i praksis ikke for alle. Slaveri bestod, og kvinder, oprindelige folk og mange andre stod uden politisk ligestilling.